AKTIESELSKABETS
START
o
ret 1899 var i mere end een henseende et mærke
år for den danske arbejderbevægelse. Den store
lockout, der kom til at omfatte byggefagene, den
24. maj, gav arbejderne en del andet at tænke på. Ganske vist
blev afslutningen ingen sejr for arbejderne i almindelig for
stand, men arbejderne — og ikke mindst bygningsarbejderne
— lærte gennem de fire måneders kamp deres faglige organisa
toriske styrke at kende. De kom til klarere forståelse af, at
skulle de frigøre sig for kapitalens herredømme, var det ikke
nok at organisere sig fagligt og politisk, de måtte tillige organi
sere sig med overtagelse af produktionen for øje, dygtiggøre
sig til ledelsen af driften og omsætningen på de flest mulige
områder.
Arbejdsgiverne, der ved deres herredømme over produk
tionsmidlerne havde vist sig at kunne være en fare for arbej
derklassens fred og udvikling, måtte i så stort omfang som
muligt overflødiggøres derved, at arbejderne i fællesskab skaf
fede sig produktionsmidler og overtog arbejdet til fælles for
deling af udbyttet.
I løbet af sommeren 1899 stiftedes der flere sådanne pro
duktionsforeninger, specielt inden for byggeindustrien, med det
formål at overflødiggøre arbejdsgivernes mellemkomst. — Det
kunne have sin store betydning nu under lockouten at vise
arbejdsgiverne, at arbejdet kunne blive udført, selv om disse
ved et magtbud havde standset det.
Således stiftedes Murersvendenes A/S midt under lockouten
den 10. juli 1899 på et møde, som murersvendene afholdt på
Vodroflund. En væsentlig grund var den store harme over den
brutale udsmidning af bygningsarbej derne — der på daværende
9