MurersvendenesAktieselskabgennem50År

tier, og vi trængte svært til penge, da de, vi havde, var midler

tidig bundne i de forskellige arbejder, vi havde i gang. Besty

reren havde selv indskudt

2000

kr. som kaution, men det for

slog kun så lidt, og Lundberg foreslog og senere anbefalede, at

aktieselskabet ansøgte Murersvendenes Understøttelsesforening

i København (fagforening) om, at denne åbnede en kassekredit

på 5000 kr. for selskabet, hvilket lykkedes; senere, den 20. ja

nuar 1902, er man atter i bekneb for disponible midler, og det

vedtoges at søge kassekreditten udvidet til

10.000

kr., hvilket

ligeledes lykkedes.

Som det var at vente, så murermestrene ikke med blide øjne

på vor forretnings udvikling og forsøgte på forskellig måde at

komme aktieselskabet til livs. — Murermester Wienberg havde

således ved en samtale med bestyreren opfordret denne til at

ophæve forretningen. Murermestrene Holbøl & Poulsen frem

kom med forslag om at overtage arbejdet på Frederiksberg Ho

spital, hvor aktieselskabet havde fået til udførelse vaskeribyg

ningen samt børne- og alderdomshjemmet, og hvortil det kneb

vældigt med at skaffe gule facade- og formsten, da materiale-

leverandørfirmaet ikke kunne, eller sandsynligvis ved påvirk

ning fra anden side ikke turde, levere os disse sten. Selskabet

fik dog, om end med besvær, stenene fremskaffet fra Slesvig.

I samme forbindelse meddelte bestyreren på et møde den

11. februar 1901, at mestrene atter forsøgte at lægge os hin

dringer i vejen ved at forbyde vognmandsforeningens medlem

mer at køre for aktieselskabet og oplæste i den anledning en

skrivelse fra vognmandsforeningen til dens medlem, V. Klentz,

som gik ud på, at han ikke kunne køre for vort selskab, såfremt

han ville arbejde sammen med vognmandsforeningens medlem

mer.

Resultatet blev da også, at aktieselskabet blev blokeret af

vognmandsforeningen, men ledelsen forstod at besejre vanske

lighederne og arbejdede videre med lyst og energi.

Tanken var allerede den gang fremme om køb af teglværk,

og efter nogen undersøgelse besluttede man sig til køb af et

sådant ved Vordingborg; købet strandede imidlertid af mangel

på kapital — der skulle mindst bruges

20.000

kr.

Selskabets virksomhed gik naturligvis heller ikke så frede

ligt af indadtil, idet der hos aktieselskabet som hos mestrene

let kunne opstå divergenser om prisbetalingen for arbejder