![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
Fabrik — dette Laugets Smertensbarn! — , saa havde
Foretagendet ogsaa sin Værdi for Staten, fordi det gav
mange Mennesker Brødet og i vanskelige Tider viste
sig i Stand til at fournere Landet med forskellige Fa
brikater, som ellers ikke havde kunnet fremskaffes og
var nødvend ige til at holde andre Foretagender i Gang.
Det b ø r da ikke glemmes, at i en af de for Fabrikken
vanskeligste T ider var det Octavius Hollmann Baadh,
som tog Ledelsen, bragte megen økonom isk Slendrian
til Ophør og kun ved personlige Opofrelser holdt Virk
somheden i Gang.
OCTAVIUS BAADH OG ST. PETRI MENIGHED
A f de gruppedannende Faktorer indenfor det køben
havnske Borgerskab var de kirkelige Interesser ikke
de mindste, og blandt de forskellige Menigheder var
der næppe nogen Kirke — den reformerte maaske und
tagen — , som havde en saa afgrænsende Tendens som
St. Petri.
Det var ikke Sproget alene, som gav Anledning her
til; thi enhver københavnsk Borger — tør man vel
sige — forstod den Gang tysk. Men Kirken havde fra
gammel Tid haft en Særstilling, og ved Christian Vs
Privilegier af 1678 fik Menigheden indrømmet fuld
stændig Selvstyre. Den blev saaledes ved sin Organisa
tion, sine Valg og sine Forpligtelser til aarlig at tilveje
bringe de ret store Summer, dens Opretholdelse kræ
vede, noget haandgribeligt og konkret i dens Med
lemmers Øjne. Den dannede saa at sige en Stat i
Staten.
Naar man dertil tager i Betragtning, at en meget
stor Del af Landets høje Embedsmænd hørte til denne
Menighed eller i hvert Fald havde deres faste Stol i
Kirken, at en bet}rdelig Del af de driftige Handelsmænd
og mere fremragende Haandværkere sluttede sig til
denne Kirke, vil man forstaa, at dette Samfund indtog
en fremskudt Plads i Københavns offentlige Liv. Disse
Virkninger strækker sig langt ud over Datidens Græn
ser, helt ned mod vor Tid. Man undersøge blot, hvor
101