113 / 241
stor en Del af de Navne, som senere har faaet Klang
inden for vo r Handels- og Embedsstand , man første
Gang træffer dér i Kirkebøgerne, og man maa ind
rømme , at St. Petri tyske Kirke var et af Brændpunli-
terne for Byens aandelige Udvikling, og at dens Med
lemmers Indsats i Byens offentlige Stvrelse i Tidernes
Løb har været uundværlig.
Menigheden lededes af to Kirkeforstandere, som
valgtes paa 4 Aar me llem dens »ærbare og rige« Med
lemmer ; de havde Kirkens almindelige Begnskaber
under sig. Kirkens Kapitaler var henlagte under Kura
torernes Bestyrelse, fire »suffisante og velhavende«
Borgere. Ende lig valgte Menigheden paa Livstid to af
de fornemste og rigeste til at være »Kirkens Ældste«,
der sammen med Forstanderne besatte Kirkens mindre
Embede r og traf Bestemmelser for Men igheden
.1
I Aaret 1768 blev Octavius Hollmann Baadh Kirke
forstander og havde som saadan først Regnskabet over
Stolepenge og Fattigforsorg under sig, senere Kirkens
Regnskab og Tilsynet med Bygningerne. Han maa have
fungeret upaaklageligt; thi 30. April 1770 bestemte de
ældste, at Baadh, naar han 1772 afgik som K irke for
stander, skulde udnævnes til 4. Kurator. Det var i disse
Aar selve Danmarks udmærkede Udenrigsminister, Grev
Johan Hartvig Ernst Bernstorff, som beklædte Patrona-
tet for Kirken; det virker i nogen Grad som Udslag af
oppos itione lle Følelser mod Struenseetidens Folk, naar
Kirkens styrende Mænd paa den sidste Dag i 1771 sendte
den da afskedigede Stormand deres Hyldest og Tak til
hans Bopæl ved Hamborg. I disse Aar faldt det i Octa
vius Baadhs Lod som Medlem af Styrelsen at under-
skrive Reglementet for den storslaaede Velgørenheds-
Stiftelse, Menigheden havde faaet efter et af sine Med
lemmer, det saakaldte »Brødrene Petersens Jom fru
kloster« paa Amagertorv.
Da Bernstorff 1772 døde, b lev gamle Grev Otto Thott
valgt af Menigheden til Kirkens Patron, et mærkeligt
Tegn paa, hvor popu lær denne gamle Mand, der under
1
A. W . Boldt: Gesammelte Nachrichten zur Geschichte der St. Petri Kirche.
Klibvn. 1875.
102