108 / 241
saadan
Condition
kunde anviises, hvor om dem
siden i fornødent fald, efter forholdet kan medde
les
Attester.
Som forestaaende formodes i nogle deele at kunne
Soutinere
Lauget, saa udbedes og forhaabes allernaa-
digst Bønhørelse.
Kiøbenhavn den 3015 Novembr. 1780.
Octavius Hollmann Baadh.
Først 30. Juli 1781 fik Lauget Svar herpaa. Kan
celliet fastslog, at arbejdsløse Svende skulde melde
sig hos O ldermanden ; men naar en Svend havde været
uden Ansættelse i 3 Maaneder, skulde han kunne tage
Plads hos en Grosserer i sit Fag, og hans Tjenestetid
der regnes med i Svendeaarene
.1
Baadhs Fasthed og Initiativ er falden i god Jord
blandt Laugsbrødrene. Aar efter Aar blev de ved med
at »overtale« ham til endnu et Aar at blive i Older-
mandsposten. Han beklædte saaledes Stillingen i 7 Aar;
først 21. Februar 1783 frasagde han sig Værdigheden.
Dog spillede han ogsaa i de følgende Tider en betyde
lig Rolle, og i Isenkræmmerforho ld blev han som Regel
den bestemmende ; ligeledes tilkaldtes han stundom
til Sessionens Møder, naar vigtigere Sager skulde af
handles
.2
LAUGETS FABRIKKER
Medens Octavius Hollmann Baadh var Medlem af
Lauget, skete der den betydelige Ændring i dets
Forho ld , at Compagniet begyndte at drive Fabrikker.
Allerede Privilegierne af 1693 paabød i Paragraf
8
, at
Isenkræmmerne skal »dennem være angelegen og Be
flitte dennem paa at lade indrette Poleer- og Slibe-
Møller paa Bequemme Stæder her i Landet«. Overfor
dette Paabud havde de handlende hidtil kunnet hen
pege paa, at de efter Evne havde støttet det private
Initiativ i den Branche, og efterhaanden var Kravet
1
Laugsprotokol V, fol.
66
f.
2
Se ovenfor S.
8 8
. — Laugsprotokol V, fol.
8 8
.
97
7