![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0104.jpg)
Laugsbroder have gjort Tjeneste 7 Aar som Dreng og
mindst 4 Aar som Svend; dette Forho ld var yderligere
blevet skærpet af Christian V I
,1
som 1744 fastsatte
Svendetiden til 7 Aar og krævede en Kapital paa 1000
Rdl. af hver, som ønskede sig indtagen i Lauget. Vel
a fhødedes disse, for Svendene ugunstige, Bestemmel
ser noget derved, at det formentes de handlende at
have mere end een Dreng; men da Dispensationer her
fra b lev givet i stor Udstrækning, affødte det snart en
tiltagende Arbe jdsløshed hos Svendene. Disse revan
cherede sig dels ved al drive ulovlig Handel under-
haanden, dels ved at søge Kongen om Fritagelse for
Svendetjenesten, saaledes som det er omtalt ovenfor i
Sagen med Thomas Eeg2.
Da Kancelliet meget ofte imødekom Svendenes Øn
sker, blev der en faretruende Tilgang til Lauget, hvo r
for Brødrene alvorligt optog Kampen mod disse An
søgere, dog som Regel uden Held. Thi dels nærede
Regeringskredsene ikke overvejende Sympati for de
priviligerede Handelslaug, dels inaatte det altid være
en vanskelig Sag at tvinge en ung Mand, som gerne
vilde have Arbejde, men maatte gaa arbejdsløs, fordi
de handlende efterhaanden indskrænkede Svendeho l
det, til uvirksom at opspise sine møjsomme ligt opspa
rede Penge, medens han, ved at faa Ret til at nedsætte
sig, ikke alene selv kunde existere, men endog ved at
betale Skat blive til Gavn for Staten.
Opnaaede en Svend ikke Dispensation, lejede han blot
en forhenværende Kræmmer eller Kræmmerenkes Bor
gerskab og handlede uhindret under dette Skjold.
Desuden stod de handlende ikke endrægtigt sammen ;
som omtalt i Sagen mod Eberhard3, lod de sig tit be
væge til at afgive urigtige Erklæringer i de søgende
Svendes Favør.
For at faa Orden i disse Forho ld tog Baadh som
Oldermand kraftig fat. Da i 1777 en Urtekræmmer
Mølmark til Fordel for en saadan Ansøger ved Navn
P. W . Schinkel havde attesteret, at han havde været i
1
Laugsprotokol III, fol. 322.
2
Se ovenfor S. 84 f.
8
Se ovenfor S. 79.
93