99 / 241
angaar, saa søgte Lauget
6
. Juli 1763 at nedlægge en
kraftig Indsigelse m od Forhøje lsen af To lden paa Isen
kram. Vel kunde en Del fabrikeres her i Landet, men
langt fra tilstrækkeligt til Byens F o rb rug ; en Indførsel
var nødvend ig , og da København efterhaanden var b le
ven en Stabelstad for hele Landet og delvis ogsaa for
Sverige, vilde en To ld forhø je lse i alvorlig Grad sætte
Transithandelen i Fare; Forho ldene var i Øjeblikket
saaledes, at hen imod
2/3
af de importerede Varer blev
afsat uden for Byen, dels til Landets »P r o v i n d e r « , især
dog til Skaane. Skulde nu disse Varer fortoldes hø jere
i København , vilde deres Udsalgspris i Skaane hæves,
og for Lvbækkerne og Hamborgerne vilde Konku r
rence atter blive mu lig
.1
En lignende Tendens g jo r d e sig gældende i en a f
Baadh konciperet Erklæring af
6
. August 1784 som
Svar paa et Andragende fra Gørtlerne om Ind førse ls
fo rbud m od Messingvarer. Paa den Tid var Isenkræm
merne i slige Sager komne i en vanskelig Stilling; thi
da de havde købt Raadvaddams Fabrikker, var de
bievne p roducerende og som Følge deraf tilbøjelige til
at anbefale Toldbeskyttelse, medens de i deres Egen
skab af handlende og Impor tører var m od To ldmure .
I det foreliggende Tilfælde ind r ømm ed e de, at deres
Fabrik, saavelsom Gørtlerne, forfærdigede: Dragkiste- o g
Ghatolbeslag, enkelte og dobbe lte Lysearme , Messing
Ildtænger ogSkuffer,Lysestager ogUrk lokker. Men hvad
f. Eks. Møbe l-Bes lagene angik, var Isenkræmmerne
trods den hjemlige Fabrikation »nødsagede ogsaa dera f
fra Engelland at lade k omme , da Snedkerne ellers vilde
blive derover forlegen til de her forfærdigende moderne
Meubler, hvortil de ikke med her forfærdigede Beslage
kan være tient, og af hvilke Beslage en deel herfra til
andre Stæder, i Særdeleshed til Sverrig b liver sendt, og
findes og deraf en deel paa de Meubler, som sælges paa
Meubel Magaz ine t« ; disse finere Beslag fra England var
baade bedre og billigere end de h jemlige; »thi i Engel
land regnesMaterialernes Værdi og ikkun liden Arbeyds-
løn, da de r imod her regnes meere paa Arbeyds lønnen
1
Laugsprotokol. IV. fol. 291.