103 / 241
hvormed et stort Bedragerie i Tiden kan begaaes, da dette
K obb e r -T ø y kan sælges for reent Sølv, og for andre
dislige Vahre, som aldrig burde indføres og fo rhand
les. Det vilde og være meget ubilligt, at saadan en frem
med Jøde fra Berlin, som endog er ung og uerfaren,
fordi han har forliebt sig i en Jøde-Pige, her skulde
needsette sig og tage Brødet fra Landets Børn og Ind -
fødde, som har lært deres Handling, er paalagt svære
Byrder og som befatter sig kuns med det reelle og nyt
tige,
soutinerer
Fabriqverne , indfører ey uden det n ø d
vendige og det, som er tilladt, hvora f de betaler Kongen
sine Rettigheder, og var det beklageligt for Isenkræm
merne og andre handlende, om denne Jøde b ekom det
ansøgte
Privilegium ,
hvilket endnu ingen af anden
Na
tion
har dristet sig til at begiære.
Jeg maa derfor paa Isenkræmmernes Vegne Under-
danigst og vdmygs t bede, at Deres Exce llence og høye
Herrer Naadig og Gunstig vil bringe det derhen, at
denne Ansøgn ing ikke nyder Konge lig Allernaadigst
Bønhørelse, især da
Supplicanien
er en Jøde og en
fremmed Persohn, at der maatte udwirkes en Kongl.
Allernaadigst Ordre, at Jøder ikke her efter maae
handle med Isenkram-Vahre og deriblandt Kiol- og
Erme -Knapper, Spender, Tobaks-Daaser, Knive o g
Saxer, paa det de ikke skal betage Isenkræmmerne
som landets Børn, der foruden afgifte, g iør Staden
Personelle Tienester, Deres lovlige Næring, og at disse
desformedelst skal k omm e i Armod og faae Aarsag
at Sukke efter det Daglige Brød.
Kiøbenhavn d.
6
. Sept. 1782.
1
O. H. Baadh.
Om det var denne Skrivelse, som gjorde Virkning,
skal være usagt; Ansøgningen fra Gugenheim bevilli
gedes ikke. I hvert Fald blev han ikke Isenkræmmer i
København .
Til Farerne fra Smughandlere og særligt privilige
rede Købmænd kom et endnu mere truende Fo rho ld ,
farligt, fordi det havde sit Udspring indenfor selve
Standen. Efter Christian Vs Privilegier skulde en
92