190 / 241
med en dertil smedet Gaffel paa Enden. Hele Lokalet
syntes brunt eller graat af Æ ld e ; Intet havde nogen
bestemt eller kendelig Farve, undtagen det Legetøj,
smaa Bliktrompeter og Harmonikaer, Niirnbergeræsker
med Noæ Ark, Springtrolde i smaa, runde Trædaaser,
m. m., som solgtes fra et Skab nærmest Kontordøren .
Mellem Reolerne paa Væggen modsat Kontoret førte
en Dør ind til det 2-Fags Stuelager, hvor Firmaets
ældste Medhjælper, Hr. Sørensen, herskede, en meget
dygtig, men streng, gamme l Herre. Her var det ogsaa,
at Frokosten og Aftensmaden til Personalet, store
Mængder skaaret Smørreb rød , 01 og Thee, blev bragt
ned ; man spiste, naar Arbejdet tillod det. Kom der
mange Kunder i Butiken, signaliseredes der til de Spi
sende ved nogle haarde Slag paa Haandtaget til Lager
døren. Man havde j o dengang hverken Telefon eller
Ringeledning, men altsaa endda ikke saa god Madro,
som nu.
I Kælderen under Sidehuset, med aaben Nedgang
fra Gaarden, laa stadigt et Anker med Hvidtøl og et
Blikbæger til Folkenes fælles Afbenyttelse, naar som
helst.
Bag Stue-Lageret, i Sidehuset, laa Sømkammeret,
hvo r der altid var Arbejde nok for Karlene, naar de
ellers ikke var beskæftigede. Smedede og klippede Søm
og Skostifter, der dengang var meget store Artikler, ind
førtes nemlig altid løse i Foustager, Kasser eller Poser,
men b lev før Salget afpakket i Karduspapirs Tutter,
som b lev lavede i Sømkammeret, hvor Bunker af Søm
var styrtet ud paa Disken, der var beklædt med en
Jernplade.
Engang havde jeg, fristet af nogle smaa Kobbersøm ,
der i mine Barneøjne skinnede som Guld, taget en lille
Haandfuld deraf og svøbt dem i mit Lommetørk læde ,
men Straffen ramte mig allerede næste Morgen ganske
føleligt, da alle Sømmene fløj ud paa Gulvet, idet Moder
vilde give mig rent Lommetørklæde.
For at ho lde den vigtige Søm -A fpakn ing i stadig
Gang, antog Fader, Smaadrenge, navnlig fra Sølvgadens
176