194 / 241
I Tidens Aand og som de Ordensmennesker, Johan
R ohd e og hans Hustru v$r, vaagedes der nøje over, at
intet gik til Spilde. Endnu bærer Seniorchefen, som et
V idne sbyrd om Moderens Sparsomme lighed , en Guld
urkæde, som hun engang forærede sin Mand ; den var
købt for de Penge, hun i Aarenes Løb havde samlet ved
Salg af tomme Smørdritler, gamle Aviser, Klude, Fla
sker og andet kassabelt Gods.
Denne store Fo lkehusho ldn ing forestod Fru Rohde
i næsten 20 Aar; selv efter Overflytningen til Købmager-
gade fortsattes den. Men Forretningens Vækst krævede
ogsaa dér Pladsudvidelse, Køkkenet og Spisekammeret
ved Forretningen maatte nedlægges 1874, og Kostpenge
systemet indførtes. Endnu ser man, midt i Forretnings
lokalerne, det smalle Sp isekammerv indue som et Minde
om svundne Tiders patriarkalske Former.
I Silkegade blev Familien boende indtil Forretn in
gens Expansion c. 1865 drev dem bort; Dagligstuen
skulde bruges til Kontor; Familien maatte da flytte
hen paa Købmagergade 11, men en Del af Personalet
blev stadig boende i det gamle Hus.
Under Krigen 1863— 64 var der indkvarteret et Par
Soldater i Huset, »Forg lemm ige jer« kaldtes de, og Hu
sets kvindelige Med lemmer fik travlt med at sørge for
deres Udstyr med varme, uldne Vanter, Sokker og
Halstørklæder. Men ellers for løb Livet roligt; den æld
ste Søn Carl Peter Frederik Johan Rohde , var, som
nævnt, allerede død 1855, otte Aar gamme l; der var
derefter kun een Søn,
J
u l i u s
G
u d m a n n
R
o h d e
,
den nu
værende Seniorchef, f. 1849. Derimod fødtes der, dels
i Ho lbæk , dels i København fire Døtre, Frederikke
Louise Rohde (f. 1851; senere gift med den svenske
Rektor Wockatz), Elise Rohde (1853— 1913; hun æg
tede Herredsfoged Mangor), Thora Nicoline Rohde (f.
1855, som ægtede Firmaets senere Medindehaver Oscar
Hecht) og W ilhe lm ine Theodora Rohde (f. 1856; gift
med Partikulier Esskildsen).
180