![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0200.jpg)
han at have tænkt paa en Ombygn ing af E jendommen i
Silkegade, hvorfor han 9. Juli 1859 erhvervede Gaar-
den af M. F. O. W in ther for 23.000 Rdl. I Huset inde-
stod 8000 Rdl., Resten skulde dels udbetales kontant,
dels afdrages med 500 Rdl. halvaarligt. At Rohde, som
i den Tid ogsaa havde de store halvaarlige Udbetalinger
til Forgængerens Enke, har turdet indlade sig paa
denne Forøgelse af sine aarlige Ryrder, viser tilstræk
keligt, hvor indbringende Forretningen var; Summen
var helt afbetalt i 1868.
Ved Købet kom Johan Rohde ikke udover Vanskelig
hederne paa Grund af Pladsmangelen. Det blev flere og
Johan Rolides Firma-Underskrift.
tiere Oplagsrum i Nærheden, som maatte lejes til For
retningens Rrug, hvad der foraarsagede Besværlighe
d e r 1. Familien maatte flytte bort, saa Stuerne kunde
blive Kontorlokaler, og dette var atter ubekvemt. Da
endv idere en Ombygn ing af E jendommen ikke kunde
iværksættes uden alvorlige Gêner for Butikshandelen,
saa Rohde sig om efter en anden til Handelen egnet
E jend om og var fast besluttet paa, naar Lejlighed gaves,
at flytte sin Forretning bort til et bedre Sted.
JOHAN ROHDE, LAUGE T OG RAAD VADDAM
Den Opposition, der havde været mod Rohde før
hans Indtagelse i Lauget, tabte sig snart. Allerede 27.
Oktober 1856 blev han valgt til Bisidder, og da Peter
Eegho lm blev Oldermand 1860, blev Johan Rohde første
Bisidder. Denne Stilling betød ganske vist ikke meget;
men det faldt dog saaledes i hans Lod at være blandt
de ledende ved hint Møde den 27. December 1861,
hvorefter Lauget i Henhold til Næringsloven ophørte.
1 Se ovenfor S. 177 f.
187