![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0201.jpg)
En ny Sammenslutning af Isenkræmmerne, uden
Laugstvang, b lev dengang ikke dannet. Det behøvedes
ikke; man havde j o Raadvaddams Fabrikker, der fort
sattes som et Interessentskab for samtlige Isenkræm
meres Regn ing ; thi vel havde man gennem et Aarhun-
drede ved alle Lejligheder fremhævet, hvilke Ryrder
Fabrikken paalagde Interessenterne; nu da dens Drift
ikke længere var dem en Pligt, vilde de ikke skille sig
af med den. Hertil b id rog vel først og fremmest, at de
alle i Foretagendet havde staaende Penge , som vilde
være tabte, hvis Driften ikke fortsattes; en Køber af
Fabrikken syntes ikke at være til at finde.
Men til dette kom , at Driften, især under Faiths
Direktorat, var k ommen i bedre Gænge. Omsætningen,
som i 1855 havde været c. 58.000 Rdl., gik i de føl
gende Aar ikke ned under 49.000 Rdl., men var endog
i 1862 oppe paa 72.000 Rdl., og hvad der var vigti
gere, de særlige Tilskud behøvedes ikke længere; Fa
brikken gav Overskud. Ganske vist var dette ikke stort,
gennemsnitlig en 1000 Rd l .; men det spaaede godt for
Fremtiden.
Da Faith var bleven uenig med Interessenterne og
agtede at opgive sin Rutikshandel og udgaa af Lauget,
valgtes Rohde 29. Marts 1860 til første Direktør; men
han vilde ikke modtage Valget, da han ønskede A d
ministrationen ændret1. 1859 var han bleven indvalgt i
Repræsentantskabet.
Da Interessenterne paa Generalforsamlingen 31. Ok-
l ob e r 1860 havde truffet den Beslutning at fortsætte
Fabrikken for privat Regning, b lev Rohd e første Mand
i Bestyrelsen og beho ldt denne Stilling til 1872, da den
vedtagne Konvention mellem Interessenterne ophørte.
I denne Periode forbedredes Raadvaddam paa for
skellig Vis; en ny Fabriksbygning opførtes til c. 17.000
Rdl., og Brandassurancen for Fabrikken steg derved
til c. 87.000 Rdl. Gælden be løb sig dog til c. 90.000 Rdl.
Varer og Materialer dækkede paa det nærmeste den
løbende Vexelgæld. Interessenternes Indestaaende var
saaledes ikke meget værd.
1 Galle og Høyer: pag. 256.
188