205 / 241
vis ogsaa kun hans. Da Søren Kierkegaards Fader i
1797 besluttede sig til at ophøre med Handelen, over
drog han Forretningen til M. A. Kierkegaard og til sin
anden Svend Christen Agerskov. Fore løb ig bleve de
b oende i Clausens Kælder, senere flyttede de til den af
dem erhvervede E jend om ; de var nemlig bievne for-
fremmed i det borgerlige Omdømme , idet de, med en
Del andre Hosekræmmere, 1801 blev optagne i det for
nemste Handelslaug, Silke- og Klædekræmmerlauget.
Forho ldet mellem de to Fætre synes at have været
det bedste; i 1843 stiftede saaledes Michael Andersen
Kierkegaard et Legat paa 1250 Rdh, som skulde til
falde dels Skolen, dels syge og fattige i deres Fødesogn,
Sædding , og som fik Michael Pedersen Kierkegaards
Navn, til Minde om den Mand, der var M. A. Kierke
gaards »Ungdoms-Lærer, Manddoms Vejleder og Hjæl
per til at blive Borger og Handlende« i København.
Ligeledes lod han en Mindetavle opsætte over Fætteren
i Sædding Kirke.
Men medens Forholdet mellem M.A. Kierkegaard paa
Købmagergade og Søren Kierkegaards Fader var det bed
ste, synes Søren ikke at have kunnet sympatisere med
Halvonkelen. Derimod stod han senere Børnene Hans
Peter Kierkegaard og Julie Kierkegaard, der ægtede
Regimentskvartermester H. B. Thomsen, meget nær.
Det kan saaledes med Rette fastslaaes, at Søren Kierke
gaard baade i sin Barndom, men mest i sine første
Manddomsaar har færdedes i Huset Nr. 45 paa K øb
magergade
.1
Efter M. A. Kierkegaards Død kom E jendommen til
Auktion ; men ligesom tidligere faldt der intet antage
ligt Bud. Først ved 4. Auktion den 7. Juni 1867 blev der
budt 53.010 Bdl. + 1500 Bdl for Bankhæftelsen, hvad
Boet tog imod. Køberen var Johan Gud mann Rohde
og han fik straks Ejendommen overdraget (Skøde af 5.
Dec. 1867). A f Købesummen blev 40.000 Rdl. indestaa-
ende til 4 V
2
°/o.
Dermed havde Planerne om at flytte Forretningen
1
H. P. Barfod: S. Kierkegaards Efterladte Papirer I (Kbhvn. 1869), pag. XXIX,
XXXVII. — V. Ammundsen: S. Kierkegaards Ungdom (Kbhvn. 1912), pag, 3, 9, 12,
43. — Meddelelser fra Prof. Ammundsen og Arkivassistent Heiberg.
191