54 / 129
Tillid til T rad itionen , n aar gamle Inventarielister — den sidste
er fra 1861 — kalder Væ relset »D ro n n in g Caro lin e Mathildes
Kabinet« og beskriver dets Indho ld af kongelige Møbler. Flere
af de Gen sta nd e, som n u smykker de silkeklædte Vægge, har
tilhø rt D ro n n in g e n og Statsminister Struensee, for Eks. Peder
A ls ’ P o rtræ t af hende, hvortil h u n har siddet Model, og
Gu itare n , som var hendes Ir ø s t u n d e r Landsforvisningen i
Celle. D e r er Glas og Bøger, som h u n h a r ejet, og h an s Barber-
spejl, købt paa A u k tio n e n efter ham. En beskeden Lysestage,
mæ rk et med Kongens N av n etræk , er et tavst V idn e om Kata
strofenatten s Begivenheder; med den lyste Maje stæ ten s Kam
me rtjen er Brieghel de sammensvorne til Kongens Soveværelse
for at faa hans U n d e rs k rift paa A rrestatio n so rd rern e. G e n
nem Kammertjen eren s Slægt er den n aaet til Museet. 1 or-
træ ttet af »la petite Struensee«, Prinsesse Louise Augusta,
peger mod L rem tiden; h u n blev Mod e r til L loftheatrets næste
D ro n n in g Caroline Amalie og Stammoder til T y sk land s sidste
Kejserinde A u g u s ta Victoria.
Enevold B rand t fik samme Skæbne som Struensee; h a n er
den eneste danske Teaterdirektør, som i bogstavelig Lorstand
er blevet henrettet. De to G revers Laid betingede mange
Lo rand ring er i Statsstyrelsen og dermed ogsaa i Ho ftheatrets
Tilværelse. D e n franske T ru p var en Luksus, der ikke h a r
monerede med den nye Regerings Krav om Sparsommelighed
og borgerlig Velan stændighed . A k tø re rn e havde i de forløbne
seks A a r ikke slaaet Rod i Byens Befolkning, og Kritikerne
Rosenstand-Goiske og siden Ra hb ek b etrag tede deres Afrejse
i Ap ril 1773 som en Lykke for den nationale Skuespilkunst.
A rre s th u s e t ved Langebro, kaldet B laataarn — og ofte for
vekslet med Leonore Christines Længsel — blev staaende til
1850 som et M inde om dem. D e r tilbragte de mange T imer, naar
det letvakte T emp eramen t skulde svales. Siden — helt til
54