57 / 129
hans Lune med deres U n a tu r . O g T ilfæ ldet vilde, at to af
Fremtidens popu læ re Skuespillerinder, M ad am e Rosing og
Madame G ielstrup , E lskerinden og Soubretten, just debuterede
i de M a a n e d e r af 1773—74, da H o fth e a tre t ud fy ld te D e t kgl.
Theaters Plads. En Frontispice, som Thorvald sen s Lærer,
Billedhugger W e id e n h a u p t, da skabte, og som prydede D et
kgl. Th eater i H u n d r e d e A a r, til Bygningen blev nedrevet
1874, er n u sat op paa Mu see ts Scenevæg. D e n vejer 8.000
Kilo og er samm en sat af 16 Stykker. Thalia og Melpomene
hviler ved et A lte r omgivet af Kun sten s Symboler.
Med F ra n skmæ n d e n e fo rsv and t ikke Italienerne. Kongen
understøttede stadig et Operaselskab, som op traad te paa begge
Scener. Sa ng erindernes urimelige A k tio n og paagaaende Llil-
sener til V e n n e r og Bekendte i Pa rk et og Loger stødte mange
Tilhørere, men d an sk Musikliv var fattigt, og en national Opera
fandtes e ndnu ikke. Paa denne Mangel raaded e Kapelmestrene
Sarti og Scalabrini Bod ved at lade italiensk Op era seria veksle
med Opera bu ffa; Scalabrini skrev Tone rn e til »Kærlighed
uden Strømper« og sendtes til Italien for at engagere nye San
gere. H a n hjemfø rte en Kun stner, som skulde faa stor Betyd
ning for vor Ballets første Udv ik ling : Balletmester Galeotti.
Men den italienske O p era fik ikke stæ rkere T ag i Befolknin
gen, end den fran ske Komedie havde haft, og i 1778 afskedige
des T ruppen. Egentlig var det Sangerind ernes intime Fo rb in
delser i højere Kredse, som havde været stæ rke nok til at
afværge deres tidligere Fjernelse.
Samme A a r ind tra f en Begivenhed, endog af national N a tu r:
Opførelsen af Joha nn es Ewalds Syngestykke »Balders Død«,
hvori N o rd e n s G u d e sa g n for første G a n g kaldtes tilbage i
levende Skikkelser. Stykket blev givet af »D e t dramatiske
Selskab« uden M u sik og i tarveligt Ud sty r, men O rdenes lyri
ske Skønhed gjorde s tæ rk t Ind tryk . De nye Ton e r sejrede
57