anden H a a n d , omfavne h in a n d e n flygtigt, flyve atter fra h in
anden, hilse d erp aa fremmed og høfligt — og staae paa samme
Sted, som da de begyndte, som det i de fleste flygtige F o r
elskelser er Tilfæ ldet«. En Flig af Fo rhæ nge t til en Dan seprøve
løfter D igteren Jens Baggesen i sin »Theateradm inistrato-
riade«, hvori han h a r skildret sin kortvarige V irk somhed som
Direktør. H a n gik en D a g i 1799 hen
»paa Hoftheatret, hvor Dandsen prøves,
og hvor lidt Tilsyn vel kan behøves«,
men h an var aab enb art mere optaget af sin Magtglæde end
af at se paa D a n s e rin d e n J om fru B iroustes Øvelser, thi han
fortæller i disse næ sten Erik Bøgh ’ske Vers:
»Jeg lægger mig nemlig saa lang jeg er
paa Hofkanapeen, som stander dér,
og uden med nogen min Pragt at dele,
jeg magelig skuer derfra det Hele.
Jeg, der er Objekt for alle Fagter,
hver Haand og hvert Ben er mod mig strakt ud;
hvert Øje saa kiælent hen til mig smagter.
Og kort, jeg er hele Theatrets Gud . . .«
Saadan førte altsaa Jen s Baggesen »Tilsyn« med Prøven.
Efter denne Bekendelse fo rstaar Eftertiden, at han var en af
de til Embedet m ind st egnede b la nd t de 87 Direktører, som
har styret Nation alscen en indtil 1947.
1801 begyndte den italienske M im iker Pasquale Casorti og
Englænderen James Price d. Æ . deres V irk somhed med et
Repertoire, hvis Rester e n d n u i A fg lan s h en ry k k e r vore Børn
og Børnebørn paa Pan tom im ete atret i Tivoli. De var begge
europæisk k end te Kunstgøglere, Price endog berømmet i et
Digt af selve Bellman, da h a n op traad te i Stockholm. D et var
Price, som den 25. April 1801 lagde for med »H arlek in Skelet
61