hørernes O pmæ rk som h e d ved staaend e og u d en ad at decla-
mere saa mange y d erst forskiellige D igte og ved at ledsage
Declamationen med Mim ik«. Peter Foersoms N a v n er nu glemt
af den store A lm en h ed , og k u n faa ved, at h a n formede A f t e n
bønnen: » N u luk k e r sig mit Øje, G u d Fader i det Høje, i
Varetægt mig tag!« D e n d anske Salmebog h a r givet Plads til
disse barnligt-fromme Linier af vor første Hamlet-Fremstiller.
De kendes endnu, saa langt Sproget rækker.
I 1804 op rettedes paa Professor Rahbek s Initiativ og i Følel
sen af »Van skeligheden ved at d a nn e de fornødne Subjecter
til Nationalscenen« den tidligste »d ramatiske Planteskole«, der
med Michael Rosing som Førstelæ rer fik Lokale paa Hof-
thatret, hvor Eleverne (fra 1806) ved offentlige Forestillinger
om Søndagen viste deres T alen t og F remskridt, navnlig i R a h
beks » fæd reland ske« Skuespil. A sp iran tern e fik ogsaa U n d e r
visning i Sprog, fordi en urigtig Udtalelse af fremmede O rd
»alt for ofte hos vore Skuespillere af begge Køn røbede en for
sømt Opdragelse og Mangel paa fo rnøden Kultur«. Et A b o n
nement til billige P riser blev sat i Gang , og fra 1812 fik Elever
ne P ræd ikat af »Skuespillere ved Ho fth e atre t« . D a Komedie
huset paa Kongens N y to rv var lukket om Søndagen, kunde
Forestillingsindtægten bære alle Skolens Udgifter, saaledes at
den ikke kostede S tatskassen noget. D e r blev endog Raad til
at holde Karet, men V o g nm a n d e n klagede over, at Eleverne
misbrugte d enne Flothed. I Begyndelsen underviste Rahbek
gratis »alene af K iæ rlighed til Skolens Fremgang« og holdt de
Forelæsninger, som blev try k t i h an s Bog »Om Skuespiller
kunsten« (1809), der blev den første danske Lærebog i scenisk
Kunst. D en s k n u d re d e Sprog gø r den ret utilgængelig for en
moderne Læser, men Fo rfattere n s Krav om Na tu rlig h e d i Spil
let er endnu gyldigt. Dog, efterh aand en som Skolens egentlige
Bærer, Michael Rosing, blev svagere — han maatte som gigt
5
65