![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0068.jpg)
én G a n g til!«, svarede Phister i en Tone, der betog O laf Pou l
sen al Lyst til at sige det oftere. H a n ridsede sit »O la f« i
Prosceniets G u ld til M ind e om disse p inefulde Timer, der siden
s kulde blive — det ind rømmede h a n selv — af allerstørste
Be tydn ing for han s Kunst.
G e n n em en bred, hvidlakeret D ø r h e nn e i den lange G ang ,
som løber genn em Theaterfløjen, h a r mange af vore sidenhen
berømte K un stn ere for første G a n g v a n d re t ind i det fo r
jæ ttede Land. Forfattere, Skuespillere, D a n sere saa vel som
Sangere, thi Syngemester Sibonis Sangskole h avde ogsaa en
T id Lokale paa Ho fthe atre t, og her fik den unge Peter Schram
sin Udd anne lse. »Skram haver slaven Ravenkilde, saa at h an
fig en stor Bulle i Pa nden«, skrev Konservatoriets kvindelige
Oppasserske i E levprotokollen — et lille M in d e om de unge
Theaterasp iran ters Leben nede i Buegangen. M e n Scenens
s k raa B rædd er (d et er de nemlig i M od sæ tn in g til Scenegulvet
paa N u tid e n s Th eatre) h a r ogsaa b aaret mange m ind re modige
A sp iran ter, som med s pænd t Sind imødesaa A u to rite te n s Dom .
En O k to b e rd a g 1816 gik saaledes Thom as Ov e rsk ou urolig
frem og tilbage paa den øde Scene og ventede In s tr u k tø r Fry-
dendahl, som skulde hjæ lpe ham til det d engang vanskelige
Spring fra Snedkerlæ rling til Theaterelev. D e n T ragedie, han
nylig havde skrevet, medens h a n tra k Rullen for sin Moder,
opbevares n u i h a n s Mon tre paa Museet, der ogsaa rumm e r
nogle morsomme Barnetegn ing er af Maleren P. C. Skovgaard,
forestillende Figu rer i Overskou s Komedie ȯ s te rg a d e og
V estergade« fra Førsteopførelsen 1828. En a n d en M on tre
gemmer et P rog ram fra Balletten »A rm id a« , hvo rpa a N a v n e t
A n d e rse n
første G a n g er try k t u d for »en T rold«. B land t hans
Kammerater var Joha nn e Petcher, senere F ru Heiberg, der
e n d n u var saa ukendt, at Balletmesteren end ikke vidste h e n
des rigtige N a v n . P rog ramm et er et rø rend e M in d e fra de
68