Previous Page  68 / 129 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 129 Next Page
Page Background

én G a n g til!«, svarede Phister i en Tone, der betog O laf Pou l­

sen al Lyst til at sige det oftere. H a n ridsede sit »O la f« i

Prosceniets G u ld til M ind e om disse p inefulde Timer, der siden

s kulde blive — det ind rømmede h a n selv — af allerstørste

Be tydn ing for han s Kunst.

G e n n em en bred, hvidlakeret D ø r h e nn e i den lange G ang ,

som løber genn em Theaterfløjen, h a r mange af vore sidenhen

berømte K un stn ere for første G a n g v a n d re t ind i det fo r­

jæ ttede Land. Forfattere, Skuespillere, D a n sere saa vel som

Sangere, thi Syngemester Sibonis Sangskole h avde ogsaa en

T id Lokale paa Ho fthe atre t, og her fik den unge Peter Schram

sin Udd anne lse. »Skram haver slaven Ravenkilde, saa at h an

fig en stor Bulle i Pa nden«, skrev Konservatoriets kvindelige

Oppasserske i E levprotokollen — et lille M in d e om de unge

Theaterasp iran ters Leben nede i Buegangen. M e n Scenens

s k raa B rædd er (d et er de nemlig i M od sæ tn in g til Scenegulvet

paa N u tid e n s Th eatre) h a r ogsaa b aaret mange m ind re modige

A sp iran ter, som med s pænd t Sind imødesaa A u to rite te n s Dom .

En O k to b e rd a g 1816 gik saaledes Thom as Ov e rsk ou urolig

frem og tilbage paa den øde Scene og ventede In s tr u k tø r Fry-

dendahl, som skulde hjæ lpe ham til det d engang vanskelige

Spring fra Snedkerlæ rling til Theaterelev. D e n T ragedie, han

nylig havde skrevet, medens h a n tra k Rullen for sin Moder,

opbevares n u i h a n s Mon tre paa Museet, der ogsaa rumm e r

nogle morsomme Barnetegn ing er af Maleren P. C. Skovgaard,

forestillende Figu rer i Overskou s Komedie ȯ s te rg a d e og

V estergade« fra Førsteopførelsen 1828. En a n d en M on tre

gemmer et P rog ram fra Balletten »A rm id a« , hvo rpa a N a v n e t

A n d e rse n

første G a n g er try k t u d for »en T rold«. B land t hans

Kammerater var Joha nn e Petcher, senere F ru Heiberg, der

e n d n u var saa ukendt, at Balletmesteren end ikke vidste h e n ­

des rigtige N a v n . P rog ramm et er et rø rend e M in d e fra de

68