da Nation alscen en s D irek tø r, fattede Interesse for Ho stru p s
T a le n t og sørgede for, a t h an s Komedier blev ind fø rt paa H o l
bergs Skueplads.
V e d en senere S tudenterforestilling i Maj 1852, da Chr.
R ichard ts Vaud ev ille »Dek la ration en« gaves første Gang, var
den 24-aarige S tud en t H e n rik Jb se n til Stede. F rederik den
Syvende sad tyk og hu ldsalig i Kongelogen ved Scenen, og
efter A fsyng elsen af C. Plougs Sang »Velkommen Kong F re
d erik til U n g d omm e n s Fest, velkommen imellem Studenter!«
talte Konge n til de unge Akad em ik ere, hvis Gæ st h a n første
G a n g var. Lykkeligvis h avde F rederik Fo lkekæ r h in A ften
et af sine heldige Øjeblikke, hvor en sjæ lden B landing af
kongelig V æ rd ig h e d og folkelig Jævnh ed prægede hans O rd
og F rem træ de n . D e t In d tr y k af Kraft, H e n rik Ibsen modtog af
h a n s i V irk eligh ed en svage Personlighed, k an spores i Digtet
»F re de rik den Syvendes Minde«, som h a n ved Krigens U d b ru d
efter Kongens D ø d skrev til de norske Studenter:
»Gaar Blodværk frem af tvisten
ved den jydske grind,
rejser Fredrik sig af kisten,
kløver nattens vind,
suser frem, som Ossians helte,
^
svingende sit sværd fra belte:
»Fremad, børn, til kamp for æren -
Fredrik er i hæren!««
— Mo tiverne til F rederik Hø ed ts og Michael W iehes Brud
med N atio n alscen en i 1855 er ofte berettet og skal ikke gen
tages her. N o k er det, at en frem ragende Intelligens og et sce
nisk G e n i vovede deres Stilling, da de ikke k u nd e realisere
deres k u n stn erisk e Ideer, som D irek tø r Heiberg nægtede at
give Plads paa det kgl. Theater. Tilfæ ldet vilde, at de
eller
rettere deres nye D ire k tø r H . V . Lange
havde en Beskytter
i G re v in d e D a n n e r, ikke just fordi h u n delte deres Kunstsyn,
89