![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0096.jpg)
A n n a Rosenkilde i S tykker som »Familietvist« og »E n Eva-
datter«. Fra sin høje, romantiske F lug t dalede ogsaa Set. M i
chael n ed mod Jo rden. D e t fo ryngede en T id Ch evalieren fra
»N in o n « at lege med Rob ert H e lm ers ganske dagligdag s R e
plikk er i »E t enfoldigt Pigeb arn« ; h a n k aldte det at komme
» fra T aage til frisk Luft«. Dog, i Læn g d en havde de to V e n n e r
ikke u d ho ld t dette Repertoire, men de n aaede ikke at opleve
B itterhed en ved at skulle gøre Th eatertj eneste i Skuespil, som
ikke er Kunst. T h i H o fthe ate r-Sæ son en varede som sagt k u n
én V in ter. D e n blev en Sensation, som de begge v a r stæ rk e n o k
til at bære. A ld rig før havde man oplevet, at to kgl. Skuespillere
b rød med Statsscenen og op traad te paa Maje stæ ten s eget T h e
ater u n d e r h an s Beskyttelse. D e r var ogsaa i dette Fo rho ld
noget af den ind e n d ø rs Strid mellem Stats- og Kongemagt, som
karak teriserer Period en um idd elb art efter G ru n d lo v e n . N u for
tæ ller m ange Billeder om deres Personligheder. Smukke, tid s
typiske M æ n d v a r de begge. Fløedts U d tr y k er kritisk, ^Viehes
skønne P a nd e hvæ lver sig marmo rhv id, og u n d e r de rolige
B ryn g løder det dunk le Ø je af Gen ialiteten s Mystik. D e ligner
h in a n d e n i hø jtstræb end e Idealitet. Paa W ie h e s Skrivebord
sta ar h a n s M a rm o ru h r, der blev s ta nd set den D a g i 1864, h a n
døde. F o ra n Bordet sta ar den Stol, hvo rfra h an s Bedstefader,
M ichael Rosing, væ rk b ru d e n oplæste »H a k o n Jarl« for Familie-
kresen, da den unge Oeh len schlager fra Ty sk lan d h avd e h jem
send t sin første Tragedie.
D e t fremgaar af D ire k tø r Langes beskedne Re gn s k a b s p ro to
kol, at h a n tjente c. 10.000 Rdlr. i Ho fthe ate r-Sæ son en , og for
dette Ov e rsk ud startede h a n i 1857 Fo lk ethe atret paa N ø r r e
gade. Og saa denn e In stitu tion h a r altsaa sin Rod i H o fth e a tre t.
Som den en trep ren an te M a n d , Lange var, opgav h a n ikke
Scenen ved Ch ristiansborg, men fik Bevilling til at afholde
Maskerader, hvor F red erik den Syvende dan sede med Grev-
96