Porte bredte ældgamle Alléer sig, og den svage Bris førte
Lyden af Køernes Brølen og Lugten af sommerfriskt Hø
ind i dets Buegange.
Det havde Landluftens Friskhed over sig. To Broer og
en Accisebod midt paa Øen i Stadsgraven maatte man pas
sere, før man naaede Tivolis Indgang. Den snævre Vester
port lukkede sig paa Slaget tolv Midnat for ikke mere at
aabne sig før næste Morgen; hvad der laa udenfor den hørte
L andet
til; kun gjennem Nørreport kunde man slippe efter
Kl. 12 for en A fgift af 2 Skilling. Kun tyndt bebygget var
den Gang den lange Strækning fra Vesterport til Frederiks-
'
'
Den gamle Indgang
berg Have. Hist og her laa et Beværtningssted — Bjørns
dal, Skydebanen og Rosenlund — eller en fornem Herres
Villa; og nu og da dukkede en Træbod frem med en Kæmpe
stud, en Kalv med to Hoveder, et helt Menageri eller en
»Festungsmand«. Kun
fornemme Herrers
Ekvipager fik
Lov til at kjøre gennem Frederiksberg Allé, der var spær
ret med solide Jærnporte.
Midt i dette sparsomt bebyggede Terræn dukkede Tivoli
frem, mægtigt og imponerende, i Grundtrækkene det samme
som den Dag i Dag.
»Paa den nordostlige Side af Sjælland, i Nærheden af
Danmarks Hovedstad, ligger den lille Stad
Tivoli,
anlagt i
2