11 / 117
endnu ved diplomatiske Forbindelser søgt at befrie sig for
Erke-Politikernes evige Tracasserier.«
Geografen har Ret; Tivoli indtog og indtager endnu
den Dag i Dag en betydelig Plads i politisk Henseende; thi
i
Tivoli
glemmes
al Politik, glemmes al Klasseforskel. Lige
fra den allerførste Dag har det kunnet rumme alle Sam
fundsklasser, og alle vare lige velkomne; i det mødtes fine og
simple, store og smaa; det var saa fixt og fornøjeligt, saa
tvangløst og velopdragent. Det var, som om selve Omgivel
sernes Ærværdighed fra først af skabte den glade, godmodigt-
gemytlige Tone, der har gjort Tivoli hyggeligt og tillokkende
for alle.
Der var næppe nogen anden end
Georg Carstenseri,
der kunde have skabt det saadan, at det i Tidens Løb blev
en af Evropas bekjendteste Lysthaver.
Han havde Æventyrerens kjække Foretagelsesaand og
Sangvinskhed, den alsidige Begavelse, der aldrig lader sin
Ejermand falde til Ro, men tvinger ham fra et Foretagende
til et andet, den Tusindkunstnerevne, der frister til at prøve
alt, baade det, hvortil Evnerne strækker, og det hvor de
glipper.
Han bleV født i Algier 1812 og voxede op i »Barbaresk
Staterne«, et eller andet Steds nede i Tripoliseller Tunis,
hvor »Beyen« eller »Deyen« hersker.Der
var hans Fader
en Rangsperson og Mosjø Georg mindst en lige saa for-
'maaende Person som et lille tysk Nutids Prinsebarn. Faderen
førte kun Titel af
Konsul
, men det var Konsul med Gesandt
rang og Gesandtmagt. Der stod Glans om en Konsul den
Gang i Barbaresk Staterne.
Hans Slægt havde set sig om i Verden, hans Moder var
født i Riga. Selv fødtes han i et dejligt Klima, i skønheds
fyldte Egne; Arabernes lette, sommerlyse Bygninger gravede
sig ind i hans Hukommelse og gav ham Øje for lette Former
i Arkitekturen. Hans Hjem var én Gang rigt og altid vel
havende; han selv var ældst af mange Søskende (12), Fører
for dem i alle Foretagender, Chef og Øverstkommanderende
for en Barnehær.
Og hans alsidige Begavelse, hans Let-
7