14 / 117
Øgenavne. Literat og Festarrangør! Du hellige Elisabeth,
hvor de literære forargedes! De kaldte ham »den danske
Fornøjelseskunstner« og »Kjøbenhavnernes maître de plai
sir«;
Korsaren
skrev »Vieh garos Udgiver«;
Fædrelandet
kalder ham »en literær Probenreuter« og P. L. Møller skrev
om ham, »at han stedse har været betragtet som uskyldig i
alt i hans Blad, hvad der ikke hører til Plakat- og Annonce-
Literaturen, i hvilket Fag hans Stil var uovertræffelig.«
Men alt forstummede, da Carstensen en skønne Dag fik
selve det ærværdige Fæstningsterræn overladt.
D et
havde
mange spidset Mund efter ; men Kommandanten i Kjøben-
havn, Landgreven af Hessen, holdt sine Volde og Grave
un
befangen.
De var saa hellige som selve Kastelsvolden nu til
Dags.
Carstensen slap ind og efter ham det hele Land. Han
gik til selve Majestæten og forsikrede Kristian den 8de, at
al den fæle politiske Rumlen, der gjorde Hans Majestæt
nervøs og bortjog hans kongelige Ro, vilde lyde svagt og
dæmpet, naar Folk blot fik noget andet at tænke paa. »Naar
Folk keder sig, politiserer de«, ræsonnerede Carstensen.
Kristian den 8de troede paa Ræsonnementets Rigtighed og
gav den 7. April 1842 Georg Carstensen Privilegium paa at
anlægge Tivoli.
Han havde altsaa Privilegiet og Lejeretten til 150,000
Kv.-Alen (omtrent 11 Tdr. Land) for 472 Rdl. 3 Mark aar-
lig. Men Kapitalen maatte skaffes til Veje ved Aktieteg
ning. Der skulde rejses 25,000 Rdl. fordelt paa 1000 Ak
tier. Det var det hele. Og dog voldte det Carstensen Be
svær at faa Aktierne afsat, uagtet der kunde ydes Arbejde
i Stedet for Penge. Saa stor var Forsigtigheden, at mange
i deres Befippelse strax solgte deres Aktier med 10 Rdl.’s
Tab.
Men da den nødvendigste Kapital var samlet, begyndte
Carstensen sit Arbejde med Energi. Det var aldeles impo
nerende, hvad han i mindre end 2 Maaneder fik udrettet.
Han selv var paa Færde overalt. Han var Overgartner og
Overarkitekt. Han tegnede selv Bygningerne i løse Rids
‘
'
10