20 / 117
1
s 1 $ fe
'
og han var Direktør. Som Direktør bevilgede han allerede
det første Aar sig selv en Benefice. Bestyrelsen syntes ikke
derom, men den maatte bøje sig; Carstensen havde Publi
kum paa sin Side. Og Publikum udeblev aldrig hans Bene
ficeaften. Men i Løbet af faa Aar sank hans Magt, sank
efterhaanden som hans Aktiebeholdning svandt ind; og den
svaudt hurtigt. Thi uagtet han i Tiden fra 1840—48 tjente
over 100,000 Rdl., var han dog altid i Pengeforlegenhed.
Han var en slet Økonom i sine egne Sager, letsindig og
sangvinsk som faa. Kom en Yen af ham eller en løs Be
kendt, der forstod at røre hans Hjærte eller smigre hans
Forfængelighed, og bad om et Laan, fik han det, skjønt
Carstensen som oftest selv hentede Beløbet hos kjøbenhavnske
Aagerkarle.
Saa havde han desuden én uheldig Spekulation; han
satte Penge til, da han lavede Kasino. Han havde først
tænkt paa at kjøbe Grund i Gammelholms Kvarteret, men
opgav det og kjøbte Kasinos Grund i 1845 for 40,000 Rdl.
Han fik Aktieselskabet dannet og fik indrettet en stilfuld
Vinterhave — et Vinter-Tivoli — med tropiske Planter, Mu
sik og Balletter paa Scenen. Gas anvendtes her for første
Gang i et større Lokale. Men det nyttede altsammen intet,
Kasino gav Underskud, som de mange andre Aktieselskaber,
der dannedes i de Aar (Maglekilde, Hotel Fønix, Hippo
dromen). Og stadig var hans gamle Modstandere vaagne.
Det nyttede lidet, at han ombyttede Løjtnants Titlen — han
var Løjtnant ved Studenterkorpset — med den finere
A g e n t
Titel.
K o r s a r e n
gjorde Grin med den ogsaa i en »illustreret
Kæmpevise«, hvori der bl. a. forekom følgende Vers:
M ed Ø m hed p a a T iv o li tæ n kte han
og le v e d i dets In te re sse ,
fo r T iv o li
træ lled
den arm e M a n d
som en H e st p a a M a rk e d og M esse.
N u k jø b te h a n A b e r, store og sm aa.
S k ild p a d d e m ed P a p p e g ø je ,
end i d eres M id te m an saa ham gaa
og sig som en F a d e r fo rn ø je .
16