24 / 117
Hvad der mægtigt hjalp Tivoli til at faa Fodfæste i
Kjøbenhavn, var det, at det i sine første Aar havde
sin
egen Avis,
udgivet af Carstensen og redigeret af
G. Siesby:
Den var selvskreven til at rose Tivoli; dens Digte for
herligede det, dens Artikler handlede kun om Tivoli. Den
smigrede Publikum eller skældte det ud, og laa altid i en
rasende Polemik med alle Datidens Blade; i den forsva
rede Carstensen sig overfor de utaalmodige Aktionærer og
de misfornøjede
Anti-Tivolister
, og i den udviklede han
atter og atter Tivolis Betydning som en
opdragende
For
lystelsesanstalt.
Den 27de Maj 1844 udkom
Tivoli-Avisens
første Nu-
mer, den 4de Oktober 1846 dens sidste.
I al den Tid
havde den kun behandlet Tivoli-Forhold og gjort det med
en saadan forsoren Gemytlighed, at den højligen forargede
sine alvorligere Kolleger i Pressen. Den var fra Ende til
anden struttende fuld af det, man senere har kaldt
Tivoli-
Humør.
Dens Forlystelsesfilosofi var fornøjelig og god
modig.
Den serverede gærne gode Brandere, men gyste
ikke tilbage for daarlige. Og dens Stof var altid aktuelt.
Intet Under derfor, at den mangen Aften solgtes i 7 a 8000
Exemplarer, uagtet den kostede 4 Skilling pr. Numer. Den
kunde ogsaa give sine Bidragydere 3 Rdl. for en Spalte
paa 50 Linier. Den udkom hver Dag og indeholdt et fuld
stændigt Program for Aftenen. Men var Vejret daarligt og
Besøget tyndt, optrykte den trøstigt sine Artikler fra det
foregaaende Numer.
Den gik ikke af Vejen for noget. Kun
Korsaren
turde
den ikke rigtig binde an med
Naar denne f. Ex. skrev:
»I de Aar, da de dansktalende blev udjagede af den sles
20