![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
Aften for første Gang havde drukket engelsk Porter, der
smagte ham saa godt, at da han endelig var naaet op i
Delfin-Hovedet, sov han blidelig ind. Hvorpaa Baaden øje
blikkelig sejlede ind mellem Sivene, stødte paa Grund og
blev siddende fast.
Eller om den Takkelmester, der nær havde bragt os i
Konflikt med Italien. Den italienske Kronprins — den nu
værende Konge — var her i Besøg. Tivoli holdt selvfølge
lig Fest, men manglede uheldigvis det italienske Flag. Der
blev sendt Bud ud til Prinsens Skib, og man fik Flaget
paa Betingelse af, at det leveredes tilbage inden Kl. 9 om
Aftnen. Flaget vajede stolt derinde, men om Aftnen, da
det skulde leveres tilbage, var det borte og Takkelmesteren
med. Stor Bestyrtelse; man ledte overalt, men forgjæves.
Endelig — langt over den fastsatte Tid — fandtes begge.
Takkelmesteren laa nede i sit Kammer og sov en Rus ud,
og under Hovedet laa i en Klump — det italienske Flag.
Paa mangfoldige Maader drog man Hytte af Stadsgraven.
Her var
K æ m p e l u f t s p r i n g e t
over Vandet en Tid højst popu
lært, her var de flotte Fyrværkeriers Centrum, her viste
Brødrene Feldmann de Boytonske Apparaters Fortræffelig
hed for enhver, der blev ked af Landjorden, her konkur
rerede Vand-Skier og Vand-Velocipeder om Ærespræmie, og
her trillede modige danske Drenge rundt paa Tønder, der
hvert Øjeblik lod dem forsvinde i Graven, en Daab, de ikke
just steg
rensede
op fra, og en Sport, næppe nogen Kjøben-
havner gør dem efter nu — det skulde da være i Fortviv
lelse over, at Graven er saa lidt af en Stads-Grav mere.
Vi bliver heller paa Jorden, dertil strækker vore artist
iske Evner bedst. Vi har faaet hæderlig Omtale for vore
jævnt flinke danske Gymnastikere og bravt stærke Brydere,
men Guldmedaljen er tilfaldet os for vore Hurtigløbere
eller rettere vor Hurtigløber. Thi vi har kun én, men han
løber ogsaa for 10, Opvarter
A n d e r s e n
er hans Navn. Man
morede sig over de Udlændinge, der løb Tivoli-Plænen rundt
et Par hundrede Gange, men Andersen jublede man over.
Han kom, han løb og han sejrede; han løb sig i nogle Om-
71