Previous Page  75 / 117 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 117 Next Page
Page Background

Aften for første Gang havde drukket engelsk Porter, der

smagte ham saa godt, at da han endelig var naaet op i

Delfin-Hovedet, sov han blidelig ind. Hvorpaa Baaden øje­

blikkelig sejlede ind mellem Sivene, stødte paa Grund og

blev siddende fast.

Eller om den Takkelmester, der nær havde bragt os i

Konflikt med Italien. Den italienske Kronprins — den nu­

værende Konge — var her i Besøg. Tivoli holdt selvfølge­

lig Fest, men manglede uheldigvis det italienske Flag. Der

blev sendt Bud ud til Prinsens Skib, og man fik Flaget

paa Betingelse af, at det leveredes tilbage inden Kl. 9 om

Aftnen. Flaget vajede stolt derinde, men om Aftnen, da

det skulde leveres tilbage, var det borte og Takkelmesteren

med. Stor Bestyrtelse; man ledte overalt, men forgjæves.

Endelig — langt over den fastsatte Tid — fandtes begge.

Takkelmesteren laa nede i sit Kammer og sov en Rus ud,

og under Hovedet laa i en Klump — det italienske Flag.

Paa mangfoldige Maader drog man Hytte af Stadsgraven.

Her var

K æ m p e l u f t s p r i n g e t

over Vandet en Tid højst popu­

lært, her var de flotte Fyrværkeriers Centrum, her viste

Brødrene Feldmann de Boytonske Apparaters Fortræffelig­

hed for enhver, der blev ked af Landjorden, her konkur­

rerede Vand-Skier og Vand-Velocipeder om Ærespræmie, og

her trillede modige danske Drenge rundt paa Tønder, der

hvert Øjeblik lod dem forsvinde i Graven, en Daab, de ikke

just steg

rensede

op fra, og en Sport, næppe nogen Kjøben-

havner gør dem efter nu — det skulde da være i Fortviv­

lelse over, at Graven er saa lidt af en Stads-Grav mere.

Vi bliver heller paa Jorden, dertil strækker vore artist­

iske Evner bedst. Vi har faaet hæderlig Omtale for vore

jævnt flinke danske Gymnastikere og bravt stærke Brydere,

men Guldmedaljen er tilfaldet os for vore Hurtigløbere

eller rettere vor Hurtigløber. Thi vi har kun én, men han

løber ogsaa for 10, Opvarter

A n d e r s e n

er hans Navn. Man

morede sig over de Udlændinge, der løb Tivoli-Plænen rundt

et Par hundrede Gange, men Andersen jublede man over.

Han kom, han løb og han sejrede; han løb sig i nogle Om-

71