79 / 117
vaklet mellem at gaa ned i Sydsverig, paa Amager, i Dyre
haven eller i Kallebodstrand. Mangen Fisker eller Kaptajn
har halet de pjaskvaade Luftmennesker op efter at de har
ligget og drevet en Timestid i Vandet.
Der var mægtige Balloner — som Mr. Welles
G a m b e t l a
eller Mr. Sivels
la ville de C o p e n h a g u e
, nogle af de største
Verden har set, paa ca. 100 Fods Længde og med saadant
noget som 4*/2 Mil Sejlgarn til Nettet — der gik statelig
afsted med 10—12 Passagerer, og der var Nipsgenstande
som den
Fel dtm a n n s k e ,
som ikke alene ikke kunde bære
en spinkel Passager, men ikke en Gang selve Luftskipperen,
der med en Tale maatte stille det misfornøjede Publikum
tilfreds. Det kunde ogsaa hænde en Ballon, at den, just som
den havde hævet sig nogle Alen, kom i Konflikt med Ba
saren, fik en Revne og saa nogle Øjeblikke efter laa flad
som en Pandekage. Eller en Publikum er kunde i Befippelse
over, at Blæsten væltede den gasfyldte Ballon over Hovedet
paa ham, stikke sin Paraply igennem, og saa
revnede
den og
var ikke til noget igen, før den havde været hos Skræderen.
Saa uheldig var den franske Kapt.
Jullies
med sin Bal
lon i 1887. Men han tog Revanche ved et Par andre Op
stigninger, hvis Upaaklagelighed et Par Journalister kan
staa inde for.
En af dem — den ene af denne Bogs Forfattere —
kan give en Luftfart sin allerbedste Anbefaling. Han tør
forsikre alle, der gaar rundt med Rejselyster i Kroppen, at
de ikke kan gøre noget fornuftigere end at anvende en Ti
mes Tid eller to paa en Rejse gennem Luften. Kan være,
man ikke gør det om, det er lige godt af den Slags Ting,
man ikke fortryder, naar man en Gang har gjort det —
at sige da, naar Vejret er skikkeligt, naar man ikke blæser
ad Nordpolen til, naar man ikke falder i Kallebodstrand
eller bliver hængende paa en Tagrende, naar ikke Ballonen
gaar én Vej, man selv en anden — naar man i det hele
taget kommer godt fra det.
Men er man saa heldig, — ja saa kan man to Gange
prise sin Lykke. Man kommer til at se Livet og Jorden
75