82 / 117
afsted med de store Madkurve, den Gang Tivoli var nyt og
endnu laa
u d e nfor
Byen, med store gamle Træer, med grøn-
klædte Skrænter og Stadsgravens brede Strøm; den Gang
var det ligefrem
fint
de smukke Sommerdage at søge Tivoli
fra Formiddagen. Yed de lange Borde dækkede man op,
og mens Værten sørgede for Vand paa Maskine, spiste man
sin egen Mad og drak sine egne Snapse, mens man nød ^Ti
volis gode Selskab til Midnat. Thi Mad havde man for
hele Dagen, og Tivoli gjorde det umulige muligt: om For
middagen at nyde Skovens hyggelige Velvære og om E fter
middagen Byens larmende Forlystelser — og det paa et og
samme Sted. Saa yndede var Tivoli-Formiddagene, at Be
søgene kunde gaa op i tusinder.
mere. Og dog føles det helt som Velvære at se Haven en
sollys Sommerdag i Morgentoilette, naar den hviler ud efter
Aftnens evindelige Lirumlarum. Man ser vel en og anden
Skrøbelighed, som Træer og Buske ikke helt formaar at
dække, men man nyder Friskheden og Køligheden, den vel
signede Ro i den smukke Have, hvis skyggende Træer bre
der deres Kroner ud over de overrislede Gange.
Og hvad vi under Aftnens Tummel let glemmer, det
ser vi om Dagen ved hvert Skridt. Vi opdager, at Tivoli
har en
G a r t n e r
, og vi overraskes dobbelt over Havens store,
frodigtgrønne Græsplæner og det rige, straalende Blomster
Men
n u
er de gamle Kob
bermaskiner ikke moderne læn
ger; kun i de to
Ihepavil-
loner
holdes de endnu en
Smule i Ære. Og hvor mange
gør vel som den hovedrige
kjøbenhavnske Grosserer, der i
aarvis hver Aften er mødt i
Tivoli med Kone og Datter,
bærende en lille Kurv med
Familiens Aftensmad.
Tivolis Formiddags-Hygge
kendes saa godt som slet ikke
78