![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0085.jpg)
været, men det liører dog til Reglen, at man, længe efter
at Tivoli har ringet ud for 3dje og sidste Gang, kan se Lys
skinne derinde og skimte enkelte Skikkelser sidde samlede
om Bordene. Hvem det er? Stamgæster eller andre, hvem
Tivoli har fortryllet, saa de ikke kan løsrive sig, før Maanen
forlængst er blegnet. Først naar Solen sender sine morgen
friske Straaler over Haven, forlader de sidste Gæster Nimb
eller Bodega, med Kinder, der i Sollyset synes ligefrem at
strutte af Sundhed, saa røde de er.
E t P ar Timer har Tivoli Ro, saa begynder det paa en
frisk fra Morgenstunden af. Det vil gøre godt om Morgnen,
hvad det forbryder om Aftnen og Natten; gennem sin
Kuranstalt lover det de svage Styrke, de lidende Husvalelse.
Saa elskværdigt har det været fra sine første Dage. Ogsaa
den Gang stillede det sig til Tjeneste med Maltøl om Morgnen,
naar det gjaldt om at fjærne Virkningerne af, hvad der
var konsumeret hos
G r a n d j e a n
,
M i n i
og
Cloetta
i Divanerne,
P e d r i n
i Koncertsalen,
Capozzi
i Bazaren,
Lardelli
i Buf
feten ved Lunden og
Kehlet
ved Siden af — eller hos nogle
af de mindre fine, alle de mange smaa, der godtgjorde, at
Tivoli den Gang som nu under sit Publikum baade Maden
og Drikkelsen.
Hvor mange husker ikke
Kré bsehu set
— en skønne
Dag brændte det — lige berømt for sine Krebs, sit Billard
og sin Vært, der hele Dagen lang laa magelig henstrakt paa
sin Sofa, hvorfra han kommanderede Opvarterne, naar Gæ
sterne kom. Og der kom mange Gæster, thi Huset havde
sine intime Kabinetter, og Hazard var et yndet Spil her.
Og
K r i dthus et
, den hyggelige Beværtning med Loggiaen, der
laa ud mod Stadsgraven og »Capri«, og nu er faldet som
et Offer for Nivelleringen, og de smaa Pavilloner Haven
rundt, som Mad.
Sclicijfers
ved Bazaren — den berømte
Tivoli-Vises Fødested — Ø-Pavillonen og »Kisten«s For
gænger ved Indgangen, de mange Smaaknejper, hvor der i
al Beskedenhed var Sang og Musik.
I denne Retning er Tivoli nu lutter Stilfærdighed mod
før. Der var Tider, hvor der var evindelig Tingeltangel
o— -------------------------------------
?
83