93 / 117
vred paa, men Folk saa glade ved, saa de stod opstillet
i Rad for at komme til at suse afsted med den, den skulde
nok give Appetit.
Den
gør
det ikke mere nu, for den er borte. Tilbage
har vi kun Mindet og Filosofen Siesbys Ord:
„Det er et sindrigt Skuespil,
som her for Øjet stedes,
vort hele Liv er dog en Rutsch,
det gælder kun H v o r le d e s ?
E n rutscher med et m untert Blik,
en gør kun sure Miner,
en gotter sig og skoggerler,
en højt i Skyen hviner.
Men hvordan det end H verm and gaar,
som sig paa Farten vover,
staar Mængden stedse nedenfor
og m orer sig derover.
Og den gamle
Karussel,
som tusinder har ofret deres
Firskilling paa — snurrede den hyggelige, gamle Tingest
end nok saa hurtigt rundt under Musik, der ikke kunde
faas bedre paa Dyrehavsbakken, løb den dog ikke fra sin
Skæbne. Lumbye filede — efter Kontrakt — paa sin Vio
lin til Æ re for den, og Siesby drejede sin Lire:
„Den drejer sig og drejer sig
evindelig omkring
og kommer dog ej videre,
det er en afgjort Ting.
Det gaar dog stedse lystigt
under L atter og Musik,
og det er m er end altid
det her i Verden gik.“
Hvad eller hvem derinde kunde i det hele taget und-
gaa at komme paa Vers? Maaske det mærkværdige Spil,
Tivoli en Gang havde,
Ornithoboleia,
»hvor hvert Kast
koster 4 Skilling og 3 Kast 8 Skilling, enhver, der træffer
Centrum betaler intet«, undgik det, og den gamle Billard
pavillon, »hvor Partiet koster 4 Skilling om Dagen og 6
89