96 / 117
Og her har Du L u m b y e s k e Dandse
og G in d e r u p s Eesteration
og S c h a f f e r s k e Lam per med Krandse
og P o v l D a ls Asession.
Hos F i r m e n i c h spiser man Kaver,
som man saa gjerne vil lia’e;
og Daaser, som gjøres af Slaver,
dem seer man ved Siden af.
I Stadsgraven yndigt m an seiler
i Baade ved Lampernes Skin.
Hos P e t e r s e n spiller m an Kegler
og gaaer saa til N ie ls e n ind.
Saa mange Uiykker spøres,
men det er slets inte sandt,
thi Alt, hvad herinde gjøres;
er yderligst net og galant.
Saa la’e vi da nu være glade
og inte være forstemt.
Tivolis Retirade
den havde jeg nær at forglemt.
Ja her er Gudernes Bolig,
ja her har Fru Venus sin Fart,
hvor er der dog skjønt i Tivoli,
o Gud, hvor er her dog rart.
H vor gjør det mig ondt for de Stakler,
som udenfor monne staae
og lytter til vore Spektakler,
formedelst de inte har Raad.
Men Noget seer de dog altid,
og sommetidsens de hør,
naar det blæser rigtig gevaltig,
deroppe hvor Jernbanen kjør.
Og Nogle tage til Takke
med oppe paa Volden at seo;
men ude paa Valdby Bakke
der staaer de Fornuftigste.
Og saa er det ganske umuligt,
naar hjemad i Porten man gaaer,
at see hvem der var i Tivoli,
og hvem der stod udenfor.
92