Thi Rantzau er
Kis tens Digter.
Han bar givet den
det Særpræg, den har levet højt paa til den Dag i Dag.
Hvor mange Viser Rantzau har skrevet? Tallet er stort,
næsten enormt: 3—4000! Naturligvis er de ikke alle lige
gode. Rantzau har selv aldrig stilet efter at stilles i
de
rigtige Digteres
Række; men faar han end ikke sit Navn i
Fremtidens Literaturhistorier, har han dog indskrevet det
i Kjøbenhavneriets Historie; som faa andre har han skabt
sig et populært kjøbenhavnsk Visedigter-Navn.
Han har et ganske eget Greb paa at tale til de mange,
en ofte smidig Versifikation med pudsige og dristige —
undertiden meget dristige — Rim, et fortræffeligt Melodi
valg og en forbavsende Evne til at finde netop det der kan
slaa
eller blive populært, naar det slynges ud med et folke
ligt Mundheld eller raskt Omkvæd. Hans Viser er gemyt
lige Kjøbenhavner-Sange; allevegne har man sunget, fløjtet
eller nynnet dem, helt eller stumpvis. Og havde Folk sunget
sig hæse paa én, var Rantzau der strax med en anden.
Hvem kender ikke nogle af disse Viser? Vi har næv
net et Par af de populæreste, der er hundrede andre: »Vil
Du nu bare la’e Hønen gaa«, »Gine, Du dejlige Mø«,
»Nikolai«, »En Tur paa Dyrehavsbakken«, »La, vær’ aa
grin«, »Tingeling for Massa«, »Di da Daudi«, »Den søde
Susanne«, »Mordattentatet paa Dronning Victoria«, »Hvad
er Mennesket uden Mønt«, »Farvel Hr. Greve«, »Hvor glide
vi hen« osv. osv. — allesammen Viser, der har været i
Folkemunde og næppe alle falder ind under den beskedne
Fælles-Titel, Rantzau har givet dem,
Døgnfluer.
Rantzau er en samvittighedsfuld Mand, der intet glemmer.
Hans Viser, samlede i kronologisk Orden, vilde give et
Bidrag til Hovedstadens Historie i de sidste 30 Aar med
dens Stemninger og Strømninger, lidt ejendommeligt ganske
vist, men dog set gennem Briller, som Halvdelen af hans
Bysbørn bruger. Derfor har ogsaa hans Viser fundet over
ordentlig Afsætning. Der er enkelte som »Tingeling for
Massa«, der er solgt i 30,000 Exemplarer, andre som »Et
Bondebryllup« i 20,000, »en halv Time i den offentlige
97