49 / 194
Pesten i
1711
, optraadte
12
Studenter som Ligbærere.
Derved lagdes Grunden til den Eneret, som Regens*
ianerne, omkring
1714
, fik paa at bortbære Lig for
Gejstligheden og Borgerskabet og tage Fortjenesten
derved. »Fattige Lig« skulde de dog, af kristelig Kær*
lighed, bære for intet, og der blev forbeholdt Laugene
Ret til selv at bære Laugsbrødre og deres Familje samt
Svende og Drenge. Men ved sidstnævnte Ordning
forringedes Regensianernes Indtægter stadig, efter*
haanden som Laugene voksede i Antal —man regnede
med en halv Snes nye Laug i Tiden fra
1714
til Midten
af
1740
’erne —og desuden klagede de akademiske Lig*
bærere over, at man i Laugene var tilbøjelig til at gøre
Begrebet »Familje« lidt for rummeligt. I
1744
hen*
vendte Universitetet sig da til Kongen med en An*
modning om, at Regensianerne enten maatte faa den
absolute Eneret paa at bortbære Lig eller ogsaa en lille
aarlig Kendelse fra de Laug, der ikke benyttede sig af
deres Hjælp. Sagen gik til Magistraten, der indhentede
en Erklæring fra Laugene. Disse vilde ikke vide noget
af en saadan Ekstraudgift. I
sin
Betænkning over Sa*
gen fremhævede Magistraten, at Laugene, ved selv at
bortbære deres Lig, friede de efterlevende for Udgifter,
og at fattige Enker endog fik Hjælp af Laugenes Kasser
til Begravelsen; det vilde være ubilligt, om Laugene
ikke stadig skulde have Lov til at bære, og blev det
paalagt dem at yde en aarlig Ducør til Studenterne,
vilde dette kun bidrage til at forøge de efterlevendes
Sorg og Bekymring.
Der skete da ingen Forandring. Men et Par Aar
derefter blev Sagen taget op paany, og med mere Held
40