KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug

TRÆK AF LAUGETS HISTORIE

I DET 18. AARHUNDREDE

likkenslagerlauget, der gennem lange Tider repræ*

senterede et ret begrænset Fag og derfor kun talte

saa faa Medlemmer —saa sent som i

1771

var der kun

Mestre —, kom igennem den første Tredjedel af

det

. Aarhundrede uden større Begivenheder. Man

havde sit Besvær med dem, der fuskede i Faget, men

andre Laug kendte de samme Vanskeligheder, saa

deri var der ingen Særoplevelser for Blikkenslager*

mestrene.

11708

, da Magistraten skulde have nærmere

Besked om Forholdene, udarbejdede Oldermanden,

Emanuel Limburger — »stedse den høje Øvrigheds

allerunderdanigste og ydmygeste Tjener«, som han

underskrev sig — en Redegørelse, hvori han bl. a.

klager over, at flere Borgere her i Staden ved Hjælp

af Fuskere havde lavet forskelligt Slags Blikarbejde

og rejste ud paa Landet med det, for ved Markederne

at sælge disse Ting til en langt billigere Pris, end Laugs*

mestrene kunde levere dem for.

Den Arbejdskraft, Faget raadede over, var ikke saa

stor, at den i

1710

kunde klare det Pontonarbejde,

som blev overdraget Blikkenslagermestrene. Frederik

den Fjerdes »Brigadier til Fods«, Oberstløjtnant Mor?

ten Wilster henledte da Kongens Opmærksomhed

paa, at Fagets københavnske Mestre var nødt til at

indforskrive en Del tyske og andre fremmede Svende.