40 / 194
31
Det opgives nøjagtigt i Rigsdaler, hvor stort et Tab
hver enkelt Brand vilde have voldt —som Regel ogsaa
ved at brede sig til andre Ejendomme — hvis Ilden
ikke i Tide var bleven slukket ved forskellige Foran*
stakninger, som nærmere omtales. Den
19
. Juni
1695
udbrød der Skorstensild paaAssistenshuset; her havde
man for nogen Tid siden været saa forsynlig at an*
skaffe sig en Sprøjte, saa Ilden blev hurtigt slukket.
Men var den ikke blevet standset, vilde Branden have
ødelagt det pantsatte Gods, »som ikke havde været
at betale med
20.000
Rdlr.«.
Andetsteds i Bogen omtales en Ildløs hos Magister
Bræmer i St. Peders Stræde, og Magisteren prises for
den Forsigtighed, som han havde udvist ved at holde
sit Hus forsynet med en liden Sprøjte.
Det er Branddirektøren, der taler, men Branddirek*
tøren havde jo ved Siden af en lille Forretning med
Sprøjteri
I Slutningen af Bogen lægger Fuchs sine Læsere
paa Sinde, at de ikke, af Frygt for en ringe Mulkt,
maa skjule en Ildebrands Opstaaen. A f Hensyn til
deres eget og Naboernes Velfærd bør de straks give
ham Underretning i hans Gaard paa Østergade eller
melde Branden paa Raadhuset, hvor der om Somme*
ren er Brandvagt hver Nat Kl.
10—4
og om Vinteren
allerede fra Kl.
9
.
— I Begyndelsen af
1704
blev Gottfried Fuchs af
Kong Frederik den Fjerde udnævnt til Brandmajor.
Det hedder i Udnævnelsen, at han skal sig skikke og
forholde, som det en ærekær, tro og oprigtig Brand*
major egner og vel anstaar. Det har Gottfried Fuchs