41 / 194
32
sikkert ogsaa gjort. Men »de rigtige Officerer« —Of*
ficererne i Hæren — holdt ikke af, at denne forhen*
værende Haandværker bar Titel af Brand*ma/or. Ved
en Ildebrand kom det til et Sammenstød mellem ham
og Løjtnant Riis, der var til Stede med en Del Baads*
folk. Da Riis piskede paa nogle Heste, saa de nær
havde rendt Brandmajoren over Ende, anmodede
Fuchs ham om at fare med Læmpe. Saa følte Hr. Løjt*
nanten sig fornærmet, og han haanede Fuchs med de
Ord: »Du Majorchen, hvad er Du for en Major, Du
er en skøn Major, saadan en Major gjør jeg udi.« Løjt*
nant Riis brugte flere andre, ligesaa usømmelige Ud*
tryk, men Fuchs var ikke den Mand, der lod sig træde
for nær. Han indgav en alvorlig Klage, — med det
Resultat, at Kongen tillagde ham Rang med Majorer
i Hæren. Og da en Kommission, der paa Forslag af
Politimesteren, den store Astronom Ole Rømer, var
nedsat angaaende eventuelle Ændringer ved Brand*
kompagniet, indstillede, at en vis Anders Gamborg
skulde ansættes som Vice*Branddirektør hos Brand*
major Fuchs, var man paa højere Steder betænkelig
ved at adjungere Fuchs en saadan Hjælper, som han
ikke selv havde valgt; maaske kunde han føle sig
krænket og gaa i fremmed Tjeneste. Man vilde gerne
holde paa Fuchs. Han fik da kongeligt Brev om selv
at udpege, hvem han maatte finde tjenlig til at blive
ordineret som en Vice*Branddirektør, der »i alle fore*
faldende Ocasioner og ellers ved Sprøjterne og Brand*
folkenes Ekscercering kunde — i lovlig Forfald eller
Svaghed eller om og flere end een ulykkelig Hæm
delse ved Ildsvaade maatte forefalde —have fuldkorn*