39 / 194
30
er han med Hensyn til det vaade Element, skønt det
Vand, han byder Kongen ved Tærskelen til det nye
Aar og Aarhundrede, kun er
et lidet sort Vand,
hvor*
med han har optegnet Ildebrandene siden det Aar
1694
, da det behagede Majestætens Fader at beskikke
ham til Branddirektør.
Efter Dedikationen til Kongen følger en lige saa
lang Fortale til Læserne d. v. s. til Byens Indvaanere.
Fuchs berømmer her Kongen for de Brandforanstalt?
ninger, der er truffet til Gavn i Fred og i Krigstid. I
de følgende Linjer sigter han til det Angreb, som man
var udsat for i Juli Maaned Aaret forud, da den for*
enede svensk? engelsk* hollandske Flaade laa for Byen,
— et Bombardement, der ikke gjorde nogen Skade:
Thi der for kort Tid siden her saa ivrig blev spøget
og spillet med Ilden, gjorde Gud det saa vel, at man
med største Glæde i Frygten og med større Forun?
dring i Glæden kunde se paa den Boldkasten, hvor
Gud saa sær og synderlig selv greb Boldene og hin*
drede deres Fart, saa at vi ej havde nødig at bruge
den ringeste Straale Vand.
Efter hele denne vidtløftige Indgang omtaler Fuchs
en Række Brande fra den paagældende Periode, og
Beretningen for hvert enkelt Aar slutter han med et
lille Vers, f. Eks.:
Læs her og tænk kun saa ved dig:
H vo r snart kan det og ramme mig!
— eller et Par Linjer som disse:
Faren sender Gud os til,
Frelsen ogsaa, naar han vil.