86 / 145
T. V O G E L - J Ø R G E N S E N
I den politiske påskekrise kort før Genforeningen, da
bølgerne gik højt, bevarede Berlingske besindelsen.
“Berlingske deltager ikke i hetz” , sagde Gulmann.
Men da generalstrejken satte ind, tog han initiativ til
en fælles erklæring fra redaktørerne af de blade, som
da regnedes for borgerlige, en protest mod kneblingen
af ytringsfriheden, og Gulmann og Poulsen underskrev.
Den politiske krise affødte forøvrigt en erklæring fra
bladets bestyrelse, hvori bl. a. blev sagt: “ Interessent
sk a b e t ‘Berlingske Tidende’s Bestyrelse er en Repræ-
“sentation for Ejernes økonomiske Interesse, og Bladets
“ redaktionelle Stilling er Bestyrelsen uvedkommende” .
En udtalelse med dette synspunkt uddybet blev fremsat
langt senere —ved
200
-års-jubilæet i
1949
.
Det vrimlede stadig med store navne i Berlingskes
spalter. Knud Rasmussens (
1879
-
1933
) navn var stort,
men ikke nyt; han havde skrevet i bladet siden
1902
,
men den måde, hvorpå hans artikler fra Grønlands
ekspeditioner nu blev fremhævet, var unægtelig ny. Ny
blandt Berlingskes penne var derimod Johannes Jø r
gensen (
1866
-
1956
). Selv om denne mand, der som
digter og i det hele taget som skribent var en af de
sjældne, kunne have erobret læserne, uden at Gulmann
pegede på ham, blev hans ry og dets årsag slået fast,
da han blev præsenteret som fremtidig regelmæssig
medarbej der.
74