95 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG
til. Han blev dets første redaktør, indtil tyskerne under
besættelsen krævede ham fjernet. Men alt dette sidste
ligger efter Gulmanns død. En medarbejder af særegen
støbning var Kaj Munk, som fra
1928
slog sit journa
listiske telt op i Pilestræde, selv om han stadig havde
sin præstegård i Vedersø og fik sin scene på Kongens
Nytorv. Han følte sig særlig nær knyttet til Berlingske,
fordi Gulmann tidligt havde fornemmet hans egen
artede begavelse, med hvilke store ord man så end vil
betegne denne. Som før nævnt dannede tillige Maribo
et bånd mellem disse to mænd; da Kaj Munk skrev et
digt med overskriften:
Ved Lolliken Chr. Gulmanns
talte han bl. a. deri om “ Sjælens stilfærdige Hu
for Skønhed” .
Fra
1929
rykkede også den unge cand. polit Ebbe
Munck —den nuværende ambassadør i Thailand —ind
som medarbejder. Han, som bag sig bl. a. havde år på
Grønlands-ekspedition, kom allerede i Gulmanns tid
ud som korrespondent, først en kort tid i Berlin, der
efter til London, hvor han følte sig som en fisk i vandet
og i en årrække var bladet en storartet mand. Gulmann
havde udpræget sans for placering.
Redaktionssekretærernes kreds var flere gange blevet
øget. Bladets stærkt voksende omfang gjorde dette på
krævet. Bl. a. var cand. polit Ernst Woldbye, der ved
Berlingske var begyndt som handelsredaktør, rykket
83