100 / 645
8 6
Jean Anker
med ved sine fleraarige Rejser som Hovmester for
Markgreverne Friderich Ernst og Friderich Christian af
Brandenburg-Culmbach-Bayreuth, der var Brødre til
Christian Vis Dronning, Sophie Magdalene. Intet Under
derfor, at han som de franske adelige Kredse omkring
Pariserhoffet ønskede at skabe sig et in tim t Landsted til
Sommerbolig. Og det var netop det, han gennemførte
ved at lade opføre det idylliske lille Rokokoslot i Fre-
deriksdal, der, som det hedder i en samtidig Skildring,
var „et ziirligt Sommer-huus og dertil hørende Have.“2)
Men hvor skulde det nye Landhus ligge? Da det sk u l
de forenes med et stort Haveanlæg, der om Sommeren
som Pryd skulde rumme sarte udenlandske Planter,
blandt andet af Slægten Citrus, eller Orangetræer som
Appelsin- og Citrontræ, var det naturligt at vælge et
Sted, hvor Haven laa i Læ for de for de mere følsomme
Haveplanter noget farlige Norden- og Østenvinde. Et
saadant Sted fandtes netop i Skoven Spurveskjul Nord
for den alt eksisterende „store Have“,3) som samtidig
paa naturlig Vis kunde indlemmes i det planlagte An
læg. Fra Toppen af Skraaningen vilde der være et langt
sydvestvendt Terræn, som, naar den nødvendige Udjæv
ning var sket, med svag Hældning vilde sænke sig mod
Mølleaaen, og denne kunde inddrages i Haven og saa-
ledes i dennes Baggrund tilføre det Vand, som var næ
sten uundværligt for en Have i den franske Stil. Her,
ved Bakkens Top, blev derfor den nye Bygning placeret
som det første danske Lyststed i den lette franske Stil
med vidt Perspektiv over den kommende og i hvert Fald
efter Tidens Smag prægtige Have.
Som Medlem af Slotsbygningskomm issionen, der le
dede Opførelsen af det første Christiansborg, og som
2) Laurids de Thura’s Manuskript til Fortsæ ttelse af „Den danske
V itruvius“ (Additamenta. Fol. Nr. 153. I (Kongelige B ib lio tek )).
3) Hist. Medd. anf. i Note 1, 550 f.