101 / 645
Det nyere Frederiksdal
87
Kongens nærmeste Raadgiver ved dette vidtløftige og
brydsomme Foretagende,4) var Schulin fuldt fortrolig
med Tidens Bygningskunst, og navnlig havde han der
igennem et nøje Kendskab til de ledende blandt Lan
dets bygningskyndige, deres Evner og Forhold. Det var
derfor en ganske naturlig Sag, at Schulin til sit Bygge
foretagende anvendte Folk fra Slotsbyggeriet med selve
dettes daværende Enebygmester, Nicolai Eigtved, i Spid
sen. Denne var for øvrigt Schulins Favoritarkitekt5) og
havde kort forinden, nem lig 1741— 42, forestaaet Om
bygning af Schulins Gaard paa Østergade i København.
Det maa dog tilføjes, at Tegninger og Originalkontrak
ter vedrørende det her omtalte Byggeri paa Frederiksdal
ikke kendes. Derimod er bevaret en Del Regninger over
det ved Bygningen udførte Arbejde, navnlig for saa vidt
dette er faldet uden for Kontrakterne. Disse Regninger
er alle0) attesteret af Eigtved efter kritisk Gennemgang
med Redegørelse for, hvad der i givet Fald har hørt til
Kontrakten og hvad ikke.
Men forinden det egentlige Byggeri kunde begynde,
og Haven beplantes og anlægges, forestod et omfattende
Rydnings- og Planeringsarbejde, som tog sin Begyndel
se, saa snart Foraaret 1744 var inde. Først maatte
Træerne i Spurveskjul, hvor Huset skulde staa og Ha
ven anlægges, hortryddes med Rode, hvortil var engage
ret flere af Egnens Bønder og Husmænd, der blandt an
det fjernede 44 gamle Bøgetræer, deriblandt to som „var
meget onde at faae omgravet“, og en Del unge Risbøge.
Støddene blev bortslæbt fra Byggepladsen og sprængt
med Krudt, og Træet anvendt ved det nedenfor omtalte
4) Mnemosyne. 3. Bd. (1832) LXXXIV f.
5) I 1748 optræder Schulin som Fadder ved Daaben af et af
Eigtveds Børn (J. S. Schulins Regnskabsbog).
6) Med Undtagelse af Fortlings.