1 0 8
Jean Anker
Hovedfagade vendte ud mod Haveanlægget og forenede
sig med dette til et organisk Hele, hvorfor det er rime
ligt at antage, at den er planlagt af Slottets Bygmester.
Med Hensyn til Haven flyder Kilderne ikke særlig rige
ligt, men er dog omfattende nok til, at man kan danne
sig en Forestilling om, hvorledes den i det store og hele
maa have set ud. Den var anlagt i den franske Havestil,
som var skabt af André le Notre, der udformede Haven
i Versailles. Mere specielt synes Haven ved Frederiks-
dal at have været anlagt efter de Principper, som en af
le Notre’s Elever, Alexandre le Blond, havde skildret i en
Bog om Havekunst,89) som fik stor Betydning for den
franske Haves Udbredelse i Europa. Heri foretrækkes
det horisontale eller svagt skraanende Terræn fremfor
det stejle, hvorfor meget høje Terrasser og store Trap
per forkastes. Haven skal ligge i et smukt Landskab,
som kan beskues fra visse Punkter af Haven, og Hus
og Have skal svare til hinanden; men man kan godt an
lægge en stor Have ved en mindre Bygning; thi det, det
fornemme Selskab søger paa Landet, er dog de store og
smukke Haver. Huset skal ligge noget hævet i Forhold
til Haven, saa at man derfra kan overskue denne. Men
Haven skal underordnes Naturen, hvilket vil sige, at
P lantebestanden bør være det vigtigste. Derfor maa man
ikke overlæsse Haven med kunstige Udsmykninger i
Form af Murværk, rigt dekorerede Fontæner og mange
Skulpturer. De sidste skal være gode; kan disse ikke
fremskaffes, maa man hellere helt udelade dem. Haven
maa ikke beskygges for meget, for at den ikke skal
blive for mørk og trist. Men den maa heller ikke an
lægges saa aaben, at alt kan overses paa een Gang; og
her har man en god Hjælp i Busketter, som bryder En s
formigheden. Endelig er det Planlæggerens Kunst at faa
89)
La théorie et la pratique du jardinage. Nouv. ed. 1722. —
Første Udg. udkom 1709.