124 / 645
110
Jean Anker
Haven til at tage sig større ud, end den i Virkeligheden
er. Næst Planterne er Vandet Havens fornemste Pryd,
og her er rindende Vand, f. Eks. i Form af en naturlig
Kanal i en Sænkning, men dog navnlig Fontæner, det
smukkeste. I Vandet vil det være passende at anbringe
Skulpturer, der bør hente deres Motiver fra Vandguder
nes Verden. Men først og sidst gælder det om at fa st
holde de store Linier, særlig ved Hjælp af høje Hække
og lange Alleer, og indordne Detaillerne under H el
heden.90)
D isse Principper synes netop at være fulgt i den Have,
som blev anlagt ved Schulins Landsted i Frederiksdal.
Den kendes fra et Billede fra Sommeren 1753 efter Slot
tets Fuldførelse i dets nye Skikkelse.91) Ved at samm en
holde dette Billede, som vistnok er tegnet til den før
nævnte af Thura planlagte Fortsættelse af „Den dan
ske V itruvius“, med omstaaende Kort fra 1765, der dog
ikke er kartografisk nøjagtigt, kan man faa en ganske
god Forestilling om, hvorledes Haven maa have set ud.
Fra Slottet sænkede den sig mod Mølleaaen i store F el
ter (Parterrer), adskilt ved brede Gange. A fveksling
frembragtes af fra Siderne fremspringende Partier med
Busketter indrammet af Hække. Nedenfor Gartnerens
Hus, eller i det Parti, som svarede til den gam le Have,
udvidede den sig noget til begge Sider. Derpaa strakte
den sig over paa den anden Side af Mølleaaen, hvor T er
rænet dannede en Pendant til Slotsbakken, saa at, som
det hedder i en samtidig Beskrivelse, „Haven, som Daler
midt i og reyser sig til begge Sider temmelig høyt, fore
stiller tvende Amphitheatra mod hverandre. Der im el
lem flyder den store Lyngbye-Aae fra Furesøe, som lig
90)
Den i Note 89 anf. Bog, 12— 13, 18—20, 25, 51 f., 91— 93,
277—278.
si) Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh. 2, II (1925— 26), 313 f.,
322—328.