Det nyere Frederiksdal
111
ger strax h o s“.02) Stensatte Terrasser, som dog vilde
kræve idelige Reparationer, nævnes kun enkelte Gange,
da der omtales en allerede forhen eksisterende Afsats
ved Glashuset og Terrasser i Lystkvarteret,93) hvorfor
de næppe har været særlig fremtrædende, om de over
hovedet er vedblevet at eksistere. Særlig karakteristiske
var de lange Alleer, som omkransede Haven langs Yder
kanterne, og hvoraf de to i Øst- og Vestsiden var de
største, idet de strakte sig i hele Havens Længde. Den
nes Størrelse faar man et Begreb om, gennem en Areal
beregning udført i 180394) paa Grundlag af et Situations
kort, tegnet 1765 af D. G. Fester.95) Heri opgøres nemlig
Haverne og Gaardspladsen til i alt 12 Tønder Land. At
det virkelig var store Strækninger, man havde at gøre
rned i Haven, fremgaar ogsaa af et Grusningsregnskab
fra 1748, som oplyser, at der i April kørtes 50 Læs Grus
til den vestlige Haveallé, eller „Alleen ved Glashuset“,
og 66 Læs til „den anden A llé“ ved Skoven Spurve
skju l.90)
Havens vigtigste Element, Plantebestanden, faar man
et ganske godt Indtryk af gennem de Udplantninger, som
blev foretaget ved dens Anlæggelse. Blandt Træsorterne
dominerer her i Begyndelsen, nem lig i 1744 og 1745,
smaa Bøge til Hæk, som hovedsagelig indførtes fra
Tyskland,97) hvorfra der ogsaa importeredes en Mængde
andre Planter som Tjørne og navnlig Frugttræer, ikke
92) Erich Pontoppidan: Den danske Atlas. Tom. 2 (1764) 229.
93) Laurs N ielsens i Note 7 anf. Regnskab, Nr. 52— 53; Regn
skaber 1744—45 [— 50] Nr. 233.
94) Forklaring paa Frederiksdahls Grund (Ejendoms-Dokumen
ter).
95) Dette Kort ligger antagelig til Grund for Kortet i O. F. Mul
ler: Flora Fridrichsdalina, 1767.
96) Forvalter Langs Regning af 8. April 1748 (Regnskaber 1744—
45 [— 50] Nr. 196).
97) Regnskaber 1744—45 [— 50] Nr. 7, 57.