Det nyere Frederiksdal
1 1 5
bænke og Orangehus, er næsten en Selvfølge. Det sidste,
„Glashuset“, som det i Regelen kaldes, brugtes til Over
vintringssted for de sartere udenlandske Planter, særlig
Orangeformerne, der om Sommeren dekorerede Haven.
Et stort Orangeri, anslaaet til at blive 2 5 ^ Alen langt
og 9 Alen bredt, blev bygget i Havens Vestside (se Side
107) i Sommeren 1747 af Tømrermester Pfutzner og
Snedkermester Rohde. Det blev noget større end oprin
delig beregnet og kostede godt 300 Rdl.110) Det gamle
Orangehus, som eksisterede, før Schulin overtog Frede
riksdal, stod til 1764, da det blev brudt ned, og Tagsten
og Mursten
anvendt til Reparationsarbejder ved
Kroen.111)
Haven ved den gam le Hovedbygning, „den lille Have“,
som den var blevet kaldt, forsvandt ikke ved den nye,
store Haves Anlæggelse, men bevaredes delvis helt op
mod det 19. Aarhundrede under Navnet „den gamle
Have“ eller „den gamle Slotshave“. Et mindre Stykke af
den blev mod Slutningen af det 18. Aarhundrede over
ladt til Mølleren og Kroholderen,112) medens Hovedmas
sen indgik i det godt to Tønder Land store Jordstykke,
som Agent Casper W ilhelm Wewer fik Fæstebrev paa i
1797, og hvorpaa han havde opført Lyststedet „Wewers-
ly st“, der senere fik Navneforandring til „Enigheds-
ly st“.113) Haverne sorterede under Gartneren, som boede
i Gartnerhuset lige Vest for den store Have. Ved Schu-
lins Overtagelse af Stedet 1744 forblev den kongelige
Gartner Herman Adolph Hunæus kun i Pladsen til 1.
110
) s. St. Nr. 170, 173, 216, 217.
n i ) Overslag og Regning dat. henholdsvis 10. April og 30. Juni
1764 (Regnskaber 1741— 1843).
H2) Se S. 122.
H3) Fæstebrev af 1. Maj 1797 (Fæstebreve og Lejekontrakter
1741— 1854).