211 / 645
F ødselsstiftelsen i Amaliegade
1 9 7
bygge et Slot bag Kastellets grønne Volde, men snart
derefter bestemte han sig til at lægge Slottet, omgivet af
en stor Have, Syd for Kastellet. Dette saa sørgelig be
rømte Slot — Sophie Amalienborg — der kom til at ligge
her, fik Hovedbygning tæt Syd for Fredericiagade.4) Den
nordlige Del af Haven gik helt op til Kastellet. Slottet
brændte i 1689, og 180 Mennesker omkom i Teatersalen.
Nogen Tid derefter, da Slotshavens nordlige Del var ble
vet udlagt til Øvelsesplads, holdt Københavns Garnison
Eksercits heroppe. En Grundplan fra 1740 viser denne
Plads.5) Men kort efter i 1748 bestemte Frederik V i
Anledning af den oldenborgske Kongestammes 300 Aars
Jubilæum, at der i Ny Københavns østlige Del skulde
anlægges en ny Bydel, „Frederiksstaden“, hvis Grunde
Kongen forbeholdt Folk, der havde Raad til at bygge
store smukke Huse, som man var begyndt med nede paa
Kongens Nytorv og i Norgesgade (nuværende Bredgade).
Selv begyndte Kongen i 1749 at opføre Marmorkirken
samt det store Frederikshospital i 1751. Amalienborg-
Palæerne stod paa samme Tidspunkt under Arbejde, de
blev opført af fire adelige Familier efter en samlet Plan
af Hofarkitekt Eigtved. Denne udmærkede Kunstner
havde ogsaa en afgørende Indflydelse paa de andre Byg
ninger i Frederiksstad. Der var paatænkt en Egalitet
over Kvarteret med fælles Etage- og Gesimshøjder, som
aldrig tidligere havde været udført i Danmark ved nogen
samlet Bebyggelse af stort Format.
Ved Eigtveds pludselige Død i 1754 overtog Thurah de
paabegyndte Arbejder i Frederiksstaden, og Aaret efter
4) Fr. Schiøtt om Sophie Amalienborg i Architekten, Bind IX.
Der burde graves ud ved det forsvundne Slot for at fastslaa dets
Beliggenhed m. m. Jeg tror, Fundamenterne kan findes.
5) Planen er gengivet i Haandtegnede Kort over København 1660
—1757, T. XXXVI.