213 / 645
Fødselsstiftelsen i Amaliegade
1 9 9
ikke Raad til at bo i det store Hus inden sin Død i 1759.7)
Ved en Auktion i 1761 købte nogle af Prioritetshaverne
Huset og Grunden. Grundstykket mod Norgesgade bort
sælges i 1773. Paa Geddes Kort er der vist et lille Have
hus ude ved denne Gade samt en skematisk Haveplan.
Ved Enkedronning Juliane Maries Køb af Amaliegade-
Huset i 1782 opstaar der en helt ny Tid for det fine
Palæ, idet man indrettede det til Fødselsstiftelse, der se
nere blev udvidet ined to Ejendomme Syd for Thurahs
Hus. Efter R igshospitalets Opførelse flyttes Fød selsstif
telsen i 1910 ud af Bygningerne, der nu benyttes af Sta
ten til Adm inistrationskontorer, særligt for Sygekasse-
direktionen og Invalideforsorgen.
Thurahs Hus er Nr. 25 i Amaliegade, gamle Matr. Nr.
328. Syd derfor var Grunden Matr. Nr. 332 ikke bebyg
get, da Gedde tegnede sine Kort i 1757. Dette Areal om
tales som tilhørende Martin Breslau. Her var 36 Alen
Facade til Amaliegade. Arealet Syd for Breslaus Grund,
Matr. Nr. 333, var derimod bebygget med de Huse, der
endnu findes, og tilhørte Bagermester Johan Johansen.8)
De mange store Bagbygninger her var maaske til Oplag
af Korn og Mel. Matr. Nr. 332 blev i 1783 tillagt Fød
selsstiftelsen , og den nuværende Bygning blev rejst som
P lejestiftelse. Det menes, at en af Harsdorffs Medarbej
dere, J. B. Guione9) har bygget P lejestiftelsen . Anlæget
udvidedes i 1803 ved Indkøb af Matr. Nr. 333. Det Classen-
ske F ideikomm is bistod ved Købet ifølge en Tavle, der er
opsat i Bygningen. Den var indtil 1900 Bolig for Funk
tionærer ved Fødselsstiftelsen , men i de sidste 10 Aar til
7)
Om Amaliegade 25 se Fr. Weilbach: Lauritz Thura, 1924,
S. 161— 71.
s) Om Amaliegade 23 se C. E lling: Palæer og Patricierhuse i
Rokokotiden, 1930, S. 24 og 82.
s) Se Fr. Weilbach i Værket om Harsdorff og i Dansk Bygnings
kunst i det 18. Aarhundrede, 1930.