219 / 645
F ødselsstiftelsen i .Amaliegade
2 0 5
kanter i Paneler, Vinduer og Gesimser. Naar det hele
„overbroderes“, og al Modsætningsvirkning i Kunsten
gaar tabt, der bliver for meget af det urolige, saa siger
vi, maa vi saa faa de rene Linier frem igen. Det gjorde
man ogsaa i Smagens Hjemland Frankrig, da man i 20
Aar havde løbet Rokokolinen ud, men de fleste af Euro
pas Kulturlande havde i den korte Tid tilegnet sig Ro
kokoens Formsprog og slap det først langsomt. Dan
mark var et af de første Lande, der gav den rolige
klassiske Stils Udøvere gode Opgaver og hentede dem
fra Frankrig, eller sendte Landets Kunstnere derned paa
Studie- og Uddannelsesrejser.
Et andet hjembragt Dekorationsmotiv er her ligeledes
benyttet. Det er den Række ovale Gennembrydninger,
omgivet med et lille Profil, der er benyttet som Trappe-
rækværk paa Thurahs Hus, og desuden sidder paa Atti-
kaens to Sidestykker til højre og venstre for det faste
Parti med den nuværende Indskrift. — Den kunstneriske
Forbindelse mellem Eigtved og Thurahs Motiver bør
tages op til en større Undersøgelse, for der er forskellige
Forhold, som endnu ikke er klarlagt.
Ligeledes er det rene Rokokoornaments tidligste Anven
delse i Datidens Bygningskunst her i Landet heller ikke
helt fastslaaet. Fr. Weilbach mener i sit Værk: Dansk
Bygningskunst i det 18. Aarhundrede, Side 106 ff., at den
franske Billedhugger, Le Clerc, der kom til Danmark i
1735, ikke har Rokokostilen med til sit nye Land, an
tagelig efter Mario Krohns Bog om kunstneriske Forbin
delser mellem Frankrig og Danmark i det 18de Aarhun
drede, Bind I, Side 15. Krohn mener dog, at Le Clerc
blev fortrolig med Rokokostilen gennem Studium af
Værker om Arkitektur snart efter 1735. Sidste Aar er
udkommet en Artikel om Le Clerc af C. Elling i Kul
turminder 1943, der oplyser, at Le Clerc var skolet i
Rokokostilen ved sin Ankomst i 1735. Nu gengiver W eil-