224 / 645
210
Charles Christensen
ker af Fabris.16) Panelerne var af Egetræ, Dørene ligesaa
med Indlægning af Valnøddetræ. Der var Parketgulv af
Ege- og Fyrretræ. Paa Fredensborg Slot findes paa 1ste
Sal i Nordværelserne nogle Gulve fra samme Tid, lige
ledes udført af Ege- og Fyrretræ.17)
Paa Sidevæggene i Salen i Amaliegade 25 fandtes der
indmurede Fajanceovne, der ogsaa kunde opvarme de
tilstødende Værelser. I hele Huset var der „engelsk Glas“
i Vinduerne til Gaden og i Salen til Gaarden. De øvrige
Vinduer til Gaarden havde fransk Glas (det gamle, grøn
ne G la s); heraf er en Del bevaret.
Nord for den store Sal laa „Galleriet“, der var et langt,
men forholdsvis smalt Rum. Alle Paneler og Døre var
hvidlakerede med forgyldte Lister. I Loftet saa man tre
Plafonds af „den berømte Krog“ indfattet med Gibs-
Stuccatur-Arbejder, som overalt var forgyldt. Med Nav
net Krog menes antagelig Maleren Krock. Denne var dog
død og borte, da Thurah byggede i Amaliegade, men det
kan tænkes, at den kgl. Bygmester af Kongen havde
faaet de 3 Malerier fra et Slot — maaske Fredensborg.
Bygningens øvrige Rum var ogsaa smukt udstyret, og
paa P lanerne fra ca. 1803 ser man Rester af Rumformer,
der ikke findes mere.
Thurah lejede Huset ud til Grev Knuth til Knuthen-
borg for 1200 Rdl. aarligt. Det maa formodes, at Største
delen af Bygningens fine Udstyr er blevet fjernet, da
Fødselsstiftelsen sidst i det 18de Aarhundrede overtog
Rummene, der jo laa ret bekvemt ved det store Frede-
rikshospital. Paa P lanerne fra 1803 ser man, hvorledes
den store Sal blev delt. Der fremkom et Auditorium til
Gaarden. Undervisningspladsen var mellem de to V in-
16
) Ifølge W eilbach: Lauritz Thura.
il)
Ideen med Gulve af Fyr og Egetræ er ikke god, da disse Træ-
materialer slides forskelligt. Det kan ses paa Frederiksborg Slot;
her er ved Restaureringen benyttet de to Træsorter.