221 / 645
Fødselsstiftelsen i Amaliegade
2 0 7
værk. Thurah giver sig i de senere Aar ogsaa helt over
til Ovalerne, som findes flere Steder paa hans eget Hus.
Meget tyder paa, at Le Clerc ogsaa kan være den tidlige
Mester for dette Motiv, der blev benyttet paa Christians-
borgs Balustrade (se Side 109 hos W eilbach). Det ovalt
gennembrudte Rækværk blev benyttet af Eigtved i stor
Udstrækning; men han var meget modtagelig for gode
Idéer. Det er dog muligt, at Thurah saa tidligt som i
1736— 38 kan have benyttet denne Form for Rækværk
ved Stiftsbygningep paa Vallø, se Stikket i Danske Vitr.,
Bind II. Motivet gaar dog ogsaa tilbage i den tyske Ba
rok. I et kobberstukket Arkitekturværk fra 1720, der
er udgivet i Leipzig, er ovale Gennembrydninger sk itse
ret. Ogsaa Krieger har i 1742 benyttet Ovalerne ved
Laurierhusene til Rosenborg. Underarkitekten paa Chri
stiansborg, J. A. Soherr, maa man desuden regne med
som Kunstner, han var antagelig allerede her i Landet
i 1731. Hans selvstændige Arbejde Slotsholmsgade 10 er
dog først opført i 1742. Soherr har sandsynligvis heller
ikke arbejdet med Rokoko i 1736. Ogsaa de firkantede
Smaahjørner ved Lisenerne i Portfaget og det sydlige Fag
i Facaden paa Amaliegade 25 har Thurah sandsynligvis
lært hos Eigtved.13)
Det er kun i Enkelthederne, at Thurah gaar med til
den nye Rokoko, for Hoveddelingslinien med det stærkt
fremhævede Midterfag er et gammelt hollandsk Barok
motiv. Denne Delingsmaade kan gøre, at Facaden kom
mer til at se noget smalskuldret ud modsat af en Hus
facade, der har de fremtrædende lodrette Virkninger ude
til Siderne. Taget var ogsaa efter Thurahs Barokhjerte;
Huset er dækket med et knækket Manzardtag, oprinde-
!?) Se E lling: Palæer og Patricierhuse fra Rokokotiden, 1930,
S. 24, samt O ldskriftselskabets Aarbøger 1941 om Skitserne til
Christiansborg Slot.